Julens paradoks

At de selv samme små mennesker, som du prøver at glæde så ubetinget og varigt, er de der, med deres grænseløse utaknemmelighed, driver dig fra forstanden. Helt derud, hvor du har lyst til at skrabe samtlige møguhyggelige nisser, 48 pakkekalenderpakker og dertilhørende korsstingsbroderede arvestykker og ALLE papir- og chokoladekalendre op i favnen, løbe ud i haven, overhælde det hele med amaretto (eller julesnaps) og sætte ild til bunken af misfornøjelse, mens du råber HO HO HO Motherfuckers.

Så ja, Agnes var ikke udpræget tilfreds med sin kalenderpakke her til morgen. Og eftersom jeg havde ligget mere eller mindre søvnløs siden 05.12, kunne det match ikke have været meget dårligere.

Og jeg ved godt, med min vældige voksne erfaring, at det her er en fase vi skal igennem hver evig eneste år. De børn har skyhøje forventninger til december. Som de også bør have. Så de skal lige justeres ind efter virkeligheden, hvor man ikke får æbleskiver til morgenmad, og hvor man ikke får julemandssokker til en 50´er i alle kalenderpakkerne. Nogen dage er det bare elastiksnor, til perlekæder. Lev med det.

Og vær sød at lukke øjnene, mens du hører dagens nr. Det er en forfærdelig video. Der findes ikke andre. Men musikken skal du høre.

Mmm. Glædelig 2. december.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget , , . Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Julens paradoks

  1. Anne Christine skriver:

    Nogen gange hjælper det at forventningsafstemme på forhånd. Det er selvfølgelig lettest når ungerne har nået en vis alder. Paul på 10 forlangte i år chokoladekalender. Dem til 5 kr er klamme, dem der er i orden koster det samme som en julegave. Så jeg kreerede den selv af diverse indpakket chokolade og hængte det op ved trappen. Der er en chokolade om dagen pr. rådden unge, nogen gange lille, nogen gange meget lille. That’s it. Hvis de ikke gider ha den er jeg sikker på farmanden vil overtage den. Der er heller ikke advendtsgaver i år, for jeg gider ikke. Til gengæld har jeg tænkt mig at de får nogle fede julegaver i stedet for.
    Jeg har overbragt dem sagens kerne inden 1.12., hvilket har medført en mærkbar glæde hos dem ved at fise ud af sengen så såre vækkeuret ringer, for at få den lille eller meget lille chokolade. Job done, happy mom, happy rotten kids 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *