Mænd vs. kvinder (og barnedåb)

Nå, men halløj som det gik med det der forrige indlæg, hva?

I morges kl. halv 7, da jeg lå vågen i min seng med en jublende morgenfrisk baby, havde jeg et fikst og færdigt og (naturligvis) genialt indlæg på plads i hovedet. Men nu er det væk, som så meget andet. Bl.a. min ungdom og min ubetingede frihed. Teatralsk suk.

Jeg kan huske to ting, jeg gerne vil sige. For det første, så synes jeg at langt de fleste af alle de kommentarer har meget lidt med mit indlæg at gøre. Jeg kan godt se, at de udspringer af det, og jeg kan også godt se, at folk ikke kan andet end at generalisere. Jeg ville ikke skrive særlig meget om min søsters eks, for på trods af alt, så er der jo ingen af os der hader ham eller noget. Vi har holdt af ham i 10 år og kender alle de gode ting han også indeholder. Han er bare noget umoden og lidt doven og har som så mange andre fjolser en hollywoodsk, i mine øjne naiv, forestilling om, at man altid skal have det der forelskelse i sit liv. Og det synes jeg bare ikke er muligt. De har kendt hinanden i 10 år og de HAR haft mange år i starten med sindssyg, lidenskabelig forelskelse. Den slags varer bare ikke ved herude i hverdagen. Det bliver afløst af noget andet, som er mindst lige så fedt. Kærlighed. Venskab. Omsorg, tillid, partnerskab og en form for fælles drøm eller mål eller mening med livet. Og det er nok det sidste de manglede, i og med at min søster gerne vil have børn og det vil han (alligevel) ikke.

Jeg synes flere af kommentarerne til det forrige indlæg lugter lidt af mænd vs. kvinder, som om vi er fjender. Og det er en indstilling jeg har meget svært ved at kapere. Og held og lykke til folk, med at grundlægge et rart parforhold på dét fundament. Vi har bestemt haft vores kriser her i mit parforhold, men grundlæggende er vi gode til at acceptere hinanden som vi er, og til at minde hinanden om at vi netop ikke er fjender, men samarbejdspartnere, der skal få den her familie til at være det bedste sted at leve, for alle involverede. Jeg er nok mere praktiker end jeg er romantiker. Men nu er jeg jo også så heldig, at jeg rent faktisk fandt sådan en lidt drengerøvs-agtig bohéme type, der er sjov og spændende og ser godt ud, og så gjorde vi ham til far sådan lidt hovsa og i løbet af de seks år, har han så udviklet sig til OGSÅ at være fornuftig og ansvarlig og tjene en masse penge. Uden at stemme borgerligt og uden at have en kapitalpension (endnu, men jeg har aftalt med min bankrådgiver at han laver papirerne og sender dem og så får jeg stoffer til at skrive under). Det er mig der står for den slags herhjemme, og jeg kan citere min bankrådgiver direkte når jeg siger at “kristoffer er på røven, hvis vi går fra hinanden når vi bliver ældre…”

Jeg ved ikke, hvad jeg prøver at sige. Måske, at jeg godt forstår at folk er nødt til at generalisere. Men at jeg alligevel ville ønske, at man passede lidt på med det. For verden er meget mere nuanceret end som så og alle mennesker er forskellige. Og så vil jeg godt slå fast at folk da ikke skal miste håbet. Der er håb for alle. Og nu har jeg ingen erfaring med at være single, for jeg har haft en kæreste mere eller mindre konstant siden jeg var 17, men jeg tror det sværeste for nogle søgende singler er, at de lader sig bremse af alle deres fordomme. Og at jeg personligt synes, det er meget vigtigt at være helt åben og parat til at tage imod de chancer livet smider efter en. Sådan at hvis man f.eks. møder en ungkarle-agtig hiphopper, der er ryger og har et skod-job og på flere måder ikke er “ens type”, så skal man alligevel give det en chance, hvis man synes det virker interessant og i grunden ikke kan holde fingrene fra ham. Og hvis man så pludselig står og er gravid 4 mdr. efter, så kan det være den største mulighed i hele ens liv. Og han holdt jo op med at ryge 6 år efter, ikke?

Den anden ting jeg gerne vil undre mig over er, at hele denne her Kønnenes Kamp kun kunne trække ca. 40 kommentarer. Når den evigt aktuelle debat om, hvorvidt Celine Dion er en alien eller ej, kunne trække langt over 100 kommentarer. Det synes jeg siger en hel del om folks prioriteringer og passioner.

 Nårh ja, og så holder vi barnedåb i dag. Agnes glæder sig bare SÅ meget!! Skriver mere om det, når det er overstået.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

11 Kommentarer til Mænd vs. kvinder (og barnedåb)

  1. Laila skriver:

    Bravo!! Vel sagt!
    og så ønskes i også lige en rigtig dejlig barnedåb..

  2. Kirsten skriver:

    Tillykke med barnedåben. Håber I får en rigtig dejlig dag med rigtig behéme stemning på caféen 🙂
    Og ellers bare “hørt”!

  3. Lone skriver:

    Synes ærligt talt også en barnedåb er mere spændende. Gider heller ikke “kønnenes kamp” og synes dine betragtninger er ret præcise.
    Til lykke med dåbsdagen til den lille godte 😉

  4. Tillykke med dagen – håber den bliver god og dejlig og skøn. Masser af gaver. Masser af mad. Og den slags…

  5. Jane skriver:

    Ved du hvad, det er faktisk dejligt at læse at man ikke er den eneste der ser et parforhold som et partnerskab der skal fungere, og som indeholder lige præcis de kvaliteter du beskriver foruden samhørighed og en form for fællesfølelse – at man er en del af hinanden. Måske er jeg alligevel ikke den eneste i verden der efter 14 år ikke render rundt og er lallende forelsket, men “bare” synes jeg er det bedste sted jeg kan være pga ham.
    Hav en dejlig barnedåb 🙂

  6. Sanne skriver:

    Jeg var lige nødt til at læse de nu 44 kommentarer på forrige blog-indlæg, og jeg synes nu ikke der er meget kønnenes kamp og trampen på handkønnet over det. Tværtimod synes jeg det emmer meget mere af medlidenhed med din søster (og så har man da lov at kalde ham et dumt s…) og tilbud på både fætre, brødre og lejligheder. Søde og behjælpelige læsere du har.
    Dette indlæg lugter mere af dårlig samvittighed over at du måske var lidt for ærlig og grebet af stemningen, da du skrev forrige indlæg.
    Ja, nu provokerer jeg nok lidt, men kan så i samme åndedrag sige at jeg er helt enig i dine betragtninger omkring parforhold. Jeg har holdt på den samme mand i 28 år, han var langt fra min drømmemand (men verden er jo ikke Barbara Cartland i virkeligheden), men er nok blevet den hen ad vejen og nu kan jeg ikke forestille mig andet end at leve med ham.
    Håber I havde en hyggelig barnedåb – selvom det regnede.

  7. julie skriver:

    Sanne – jeg tror du misforstår mig. Jeg hentyder ikke til de mange kommentarer fra mine søde og hjælpsomme og meget omsorgsfulde læsere. Jeg hentyder nu mest til de tre mænd der fik sig forvildet ind og begyndte at kalde alle for trunter og virke lidt nedladende – men det ville jeg heller ikke skrive direkte, fordi jeg ikke gider starte en ny diskussion.
    Jeg forstår ikke, hvad du mener med dårlig samvittighed – og jeg var egentlig ikke særlig ærlig i det foregående indlæg – deraf alle misforståelserne. Jeg gider ikke skrive min helt ærlige mening, fordi jeg intet ønske har om at svine min søsters eks til på nettet. Fordi alting ikke er så sort/hvidt.

  8. Sanne skriver:

    Ok, lige de tre indlæg fik jeg så overset, for jeg syntes nemlig alle var rare og medlidende.
    Det med dårlig samvittighed, tænkte jeg at du jo skrev om ham og at det var synd for søster osv., og at du måske bagefter fortrød, da du jo har mange læsere. Men det er mig som har misforstået pga. de tre mandlige bidrag. Så godt ord igen, jeg tror jeg tidligere har skrevet at jeg holder meget af din blog og synes stadig det er synd for din søster (og at han er lidt i dumt s…-kategorien). 🙂

  9. Sanne skriver:

    Nå, nu har jeg læst de mandlige kommentarer på forrige indlæg, gisp, der var gang i den! Meget underholdende, f.eks. “Hallo! Du er fyldt 30! Din tid er ovre”, hvad er det dog de skriver – de stakler må være MEGET bitre, egentligt bør vi ha’ ondt af dem. Pludselig blev jeg endnu mere glad for min egen mand!
    … og hvad er der galt med Sex and the City!?! Det er jo bare en underholdende TV-serie!

  10. M skriver:

    Barnedåb? Tillykke!!! Endte det med Agnes eller fandt I på noget helt amok-super-gakket at kalde hende i sidste øjeblik?

  11. Jette skriver:

    Ja hørt hørt til dine betragninger Julie. Jeg overvejede faktisk at skrive omtrent det samme, men blev noget overvældet at de øvriges kommentarer.
    Jeg er for længst holdt op med at være lallende forelsket i min ellers dejlige kæreste, men jeg elsker ham dybt og inderligt, fordi jeg ved jeg i ham har fundet min allerbedste ven.
    Og det der med at man møder kærligheden ‘once in a lifetime’ har jeg aldrig nogensinde troet på. Man møder den rette når en mængde forskellige faktorer er på plads – kemi, at man gensidigt er parate, at ens holdninger til parforholdet er (nogenlunde) ens etc. Var det ikke lige min nuværende kæreste jeg var sammen med, var det sandsynligvis en anden.
    Så summa-sumarun: op på hesten igen til din søster (selvom det lige nu gør pokkers ondt og hun skal give sig selv lov til at have ondt). Når man dater møder man en masse søde, sjove, spændende mænd og lige pludseligt en dag… ja så er han der
    🙂 Jette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *