Så blev det endnu mere efterår. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes ikke september er rigtig efterår, ikke altid. Det er den der høje, blå himmel og de der luftige, muntre hvide skyer. Indian summer. En årstid for sig selv.
Men oktober er efterår. I den grad. Og selv om jeg troede, at jeg ville glæde mig til efterår, i år, fordi vi havde sådan en varm og lang og dejlig sommer, så har den fantastiske sommer gjort mig forvænt og jeg magter faktisk ikke at skulle til at gå med frakke og strømper.
I et forsøg på at fastholde lidt af min dejlige sommer, har jeg fået to af mine yndlings billeder fra ferien der gik fremkaldt på lærred. Det er et firma der hedder Sumopix jeg har fået dem fra, og jeg har kun ros til overs for dem.
Sådan ca. 2 minutter efter jeg havde sendt ordren afsted, fik jeg en mail fra en medarbejder, som lige ville høre om jeg var sikker, for mine billeder var ikke i superhøj opløsning og ville ikke blive helt skarpe. Men det var som jeg havde regnet med, for det er billeder fra min iPhone, og de er bare ikke lige så skarpe når man blæser dem op. Så det skrev jeg tilbage til manden, og om han ikke mente vi bare kunne kalde det “kunst” og så ville det sikkert blive fint? Han svarede med det samme, at det kunne vi godt, og at med de farver og den stemning der var i mine billeder, så mente han at de nok ville blive helt gode.
To dage efter var de her. Meget tilfredsstillende service og rigtig fin leveringstid. Og det er en fin kvalitet. Kraftigt lærred og pænt tryk, sat op på en stabil træramme, og der følger ophængs skrue dimser med. Jeg kunne sagtens finde på at bestille fotos på lærred fra Sumopix en anden gang. Dem jeg har her, er 40×40 cm. Jeg forestiller mig en hel del julegaver over det her tema…
Men jeg er jo så den jeg er. Og det betyder at jeg endnu ikke har fået hængt dem op. Først ville jeg hænge dem i soveværelset og vågne op til dem hver dag, men da jeg fik dem og så hvor fede de er, vil jeg også gerne dele dem med alle mine gæster, og de kommer altså ikke i soveværelset. Så tænkte jeg på køkkenet, men der har jeg jo allerede Instagramvæggen og det bliver måske lige i overkanten? Så er der stuen… men der er kun en bar, hvid væg tilbage og den holder vi egentlig ret meget af. Fordømte skråvægge! Men måske vil jeg hænge dem i karnappen, så de også får lys og er nemme at se? Men vil solen så blege dem? Og er det en risiko jeg vil beslutte at løbe, for den optimale placering? Ja, nemt er det ikke.
Men se dem, det skal I da. Her er de. Sol, sommer og varme dage. Mand og børn i feriestemning. Det er da lige til at blive i godt humør af.
Ja, jeg kan se, at det er et lidt dårligt billede, men det er det jeg lige har. Og det er for mørkt nu, til at tage et andet. Vil se om jeg kan nå det i morgen og sætte et bedre ind, for det fortjener de billeder virkelig.
