Om livet i al almindelighed

Okay, lidt indforstået, altså:

Og den kunstneriske version:

(det er også yndlingsbøger, så hvis du kan læse titlerne, kan du godt tage det som en anbefaling!)

Nå, men hvad så med det valg? Uhh, kan I klare spændingen? Om 19 min. er der pressekonference, og ifølge Politiken er den helt sikker. Nu gør han det. Ikke et sekund for tidligt, hvis du spørger mig. Og åhh danskere – kom nu. Lad os gøre noget andet. Noget mere humant, noget bedre gennemtænkt, noget langsigtet og mindre hovsa-agtigt. Noget rummeligt og noget fornuftigt. Noget, hvor vi alle sammen kan være her, på den bedst mulige måde. Noget, hvor vi alle sammen er mennesker, og ikke kasser eller kolonner eller tal.

Ellers sker der det, at jeg kom til at læse en artikel i Alt for Damerne. Jeg prøver virkelig at lade være, for jeg bliver altid skuffet af de der Hellerup fruer og deres snævre livssyn, men denne gang blev jeg næsten rasende. Muligvis forstærket af pms, men stadig rasende. Den der artikel om ridepigen Tina Lund og hendes bryllup, med en eller anden fraskilt fodboldspiller, som siger, at denne gang er det for evigt. NU mener han det, så derfor har han designet ringe der ligner evighedstegn. Nå, men jeg anfægter ikke deres udødelige kærligheds styrke – den må de selv ligge og rode med.

Det jeg hidsede mig op over, var Tinas udtalelse omkring hendes påklædning til brylluppet. Hun skal have fire forskellige kjoler til dagen. Fire. Og de er allesammen designet og syet specielt til hende. Og så er hun jo, som hun siger, “…NØDT til at have fire forskellige par sko også”…hahahahahaha perlende latter (rigtigt, ikke? Man hører det for sig, den samtale med journalisten… åhh, haha, ja, jeg er jo NØDT til at have fire forskellige par sko!).

Nødt til?

Hun kan mene, hun har BRUG for det. Og jeg vil fuldt ud kunne forstå, at hun har LYST til det. Men NØD? Kan vi ikke undlade at bruge det ord, i denne sammenhæng?

Ellers bliver vi da nødt til at splejse om fire forskellige sultne somaliske børn, så kan hun få dem i bryllupsgave og de kan hjælpe hende med alle skoskiftene og spise resten af bryllupskagen!

(Nå. Men undskyld til dig Tina, fordi jeg er så sur. Jeg er sikker på du havde et dejligt bryllup og var glad for alle dine kjoler og sko og snoede ringe og jeg er sikker på at du er en stor humanist og jeg er sikkert også bare misundelig.)

Agnes fik et raserianfald af dimensioner i går, fordi hun kun måtte få TO underlødige Phineas og Ferb kiks, og ikke fire, efter aftensmaden.
Hun opfører svanens død i syv akter, og hendes far forsøger at bevare roen og lade som om, det ikke går ham på. Til sidst sker følgende:
Far: Agnes, du må gerne gå lidt ind på værelset og lege, nu!
Agnes; NEJ!!!!
Far: jo, gå lige lidt ind på værelset.
Agnes: NEJ JEG VIL IKKE!!!!!!!
Far: hvorfor ikke??
Agnes: SÅ ER DER IKKE NOGEN DER KAN HØRE MIG!!!!!!!

Far: færdig af grin.

P.s. Kiksene fås i netto i denne uge og udleder bunker af morskab!

Nå, men så gik der pludselig to uger. Hvem havde nu set det komme? Og jeg synes måske, jeg har givet folk tid nok til at være med, ovre i min lille loppe give away. Den var jo uTROligt populær, viste det sig. For at tingene kan være fair, var jeg dog først nødt til at sortere lidt i deltagerne. Jeg har derfor diskvalificeret min søster, fordi hun har ikke brug for at vinde den. Hun kan låne mit eget eksemplar. Jeg har også diskvalificeret Pia, fordi jeg ved hun aldrig får vævet noget som helst, og fordi hun antyder, at der skulle være noget forgjort i at bruge alt sin tid på at sværme for fiktive paranormale romanfigurer??? What?? Vi sender ikke præmier til andre planeter Pia, så indtil du vender tilbage til virkeligheden, kan du desværre ikke være med.

Så var der tre deltagere tilbage, og jeg bad lige før Klara sige et tal mellem 1 og 3. Det kan man godt forlange af en 8 årig.

Og hun valgte ….. ta-da-daaaaaaaa: NR. 3.

Som hun bagefter sagde “jeg kunne også have valgt nr. 2?!” og ja, det kunne hun. Det er ligesom vilkårerne i en lodtrækning. Men nu blev det nr. 3, Karoline med K, som har tænkt sig at væve en badeværelsesløber når hun nu går på barsel lige om lidt. Det synes jeg, vi skal holde hende fast på, og forlange fotodokumentation. Og ellers må hun sende bogen videre til den næste? Alle ved jo, at man bare sidder på sin flade og propper sig med fyldte chokolader, når man har barsel. Sådan et spædbarn passer jo nærmest sig selv. Er der ikke noget med, at de sover 25 timer i døgnet? Så på med vævevanten smukke Karoline! Vi forventer noget helt ud over det sædvanlige. Send mig din adr. på thejulesrules snabela gmail dot com, og så sender jeg dig en bog.

(Du er flyttet til DK ikke??)

Så er det jo godt, det ikke er dit plattekøkken.

Jeg tror, det er starten på en smuk samling… Jeg tror også, at jeg aldrig mere får lov at være alene hjemme i en weekend.

Nå, men så er der vejfest på min vej i aften. Jeg tror, sidst jeg var til vejfest, var det store hit Krøller eller ej, og Video video! Og det meste af min aften gik med at gemme sig under bordene, for fulde, pinlige voksne, mens mine venner og jeg drak klar cola eller grønne og røde sodavand…

I aften bliver det nok mere noget med at holde fast i nogle pavilloner der ikke må flyve væk. Samt forhindre mine børn i at vælte den store fælles gasgrill.

Men i det mindste har jeg glade kunder på arbejde! Brugte en halv time på nogle tyskere, en vigtig mail, 50 vedhæftede dokumenter (I kid you not!) og benyttede i processen min private gmail som mellemled! Det ville tyskerne gerne betale for, men sådan fungerer biblioteket jo ikke. Så en time efter var de tilbage med denne her:

Jeg kan lide papir. Den anden dag, kom min datter hjem fra første dag i 2. kl. og skulle for første gang i sit liv binde en bog ind! Det var sket det helt ekstraordinære, at den læsebog hun har fået ikke er gammel og slidt. Den er helt ny. Og nu havde hun så fået besked om, at den skal passes godt på, og derfor skal indbindes.

Det er jeg god til. Jeg indbandt alle mine bøger, da jeg var skoleelev. Jeg freakin´ elskede det, mand. Så jeg var nede med den plan, og gik straks i krea-gemmerne for at lede efter det helt rigtige papir. I ved, det skal signalere sejhed uden ligefrem at være goth, når man går i 2. kl. Ikke noget med disney figurer eller Hello Kitty, men heller ikke noget der er kedeligt og alt for “voksent”.

Vi endte med at vælge det her:

Et stykke retro gavepapir fra Minimega, som jeg har haft liggende til en helt særlig lejlighed. Jeg kan se derovre, at det er udsolgt nu, så måske skulle jeg have gemt det og solgt det på ebay for en formue? Nå, hvor der handles der spildes. I stedet kan man måske slå sig løs i det nye dekorationspapir, for det er godt nok også fedt at se på! Når det bliver den første, så trykker jeg køb!

Inden Klara og jeg besluttede os for rød med blomster, kiggede vi også på noget papir fra det norske mærke Blafre, noget papir jeg har haft liggende alt for længe.

Oprindeligt var jeg ude i noget med et beklæde vores slidte ikea skamler med det, og lakere og male osv, men jeg er simpelthen ikke så handy. Så nu regner jeg med at det bliver brugt til at indbinde alle de skotøjsæsker jeg bruger ved mit kreabord, til bånd og stofrester og billeder og whatever. Jeg er lidt af en samler-hobbit. Og jeg er for glad for det, til at bruge det som gavepapir. Det er mit, my precious, og jeg vil selv se på det hver dag og være glad. Hvis der er nogen, der har andre gode ideer til, hvad man kan gøre med det, så kom dog med dem. Lad være med sidde helt ego-agtig på guldet!

Måske får hun snart flere bøger, vi kan binde ind?

Åh, det kom belejligt!

Og nu er jeg færdig med en ny – den er pink og glimmer og I heart iPhone på den ene side… Men på den anden – uhh! Den har en mørk mørk bagside, hvor den siger sin mening lige ud! Lidt som dens nye ejer måske?

Nu hedder det ikke længere “min hund åd den!”
Nu hedder det “mine børn lagde den på brændeovnen!!”