Om livet i al almindelighed

Verden er et bedre sted, med Tina Dickow i den.

En fuldstændig betagende, nærmest religiøs oplevelse. Musik er min religion, Tina er min Gud og jeg er et troende menneske. 

Hvordan kan hun overgå sig selv på den måde? Jeg har været til i hvert fald 10+ koncerter med Tina Dickow efterhånden, og hvordan kan det blive ved med at blive bedre. Den her aften i KB Hallen… jamen, det var helt helt helt utroligt.

God lyd, god plads, godt udsyn. Gode sange, endnu bedre fortolkninger, godt band, god Helgi fra Island. God, godt.

Sikken stemning, sikken et publikum. Symbiotisk, engageret, varmt, ømt, lykkeligt. Jeg tror, Tina er blevet lykkeligere af at flytte hjem. Hun virkede rigtig glad og fuld af gang i den. Det var simpelthen en pragtfuld koncert. En af de bedste jeg nogen sinde har været til. Helt oppe på niveau med U2 i Forum.

Ved godt jeg er på kanten af en ægløsning og derfor er meget … letpåvirkelig og et stort sitrende nervebundt der FØLER alting meget. Nok også derfor jeg sad med tårer i øjnene under flere af sangene, af ren og skær lykke. Helt ned i maven. Og ud i fingerspidserne.

Jeg ville ønske, I havde været der. Jeg ville ønske, jeg var der endnu.

Det gode ved at have to børn (og en mand) er, at man aldrig kommer til at fryse i sin seng når det er snestorm og minus 15 grader. Det dårlige er, at man når til et punkt, hvor man fortryder at man ikke bare købte væg-til-væg boksmadrasser, så alle kunne være der.

Klara har feber og “ondt i sit ben” – andre symptomer kan jeg ikke lokke ud af hende – så hun er hjemme i dag og sover i vores seng om natten. Jeg aner ikke hvorfor, men jeg kan kende det fra mig selv, man får det bare bedre af at sove i sine forældres seng. 

Heldigvis ved jeg (også af egen erfaring) at det holder op med at være sådan, på et tidspunkt. Og så skal man ligge alene resten af sit liv, sikkert.

I aften skal jeg til Tina Dickow koncert, sammen med min søster. Jeg glæder mig rigtig meget. Det har altid været gode oplevelser, men nu får vi se om KB Hallen kan ødelægge det. Sådan som jeg husker den, er der ikke den bedste lyd. 

Det er pænt, med sneen. Men jeg forbander dens behov for skovling. Køb aldrig hjørnegrund. Det er mit bedste råd til dig.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=td3Daz9r3ZQ&fs=1&hl=da_DK&color1=0x402061&color2=0x9461ca]

Så er jeg hjemme fra julemarked i Odense. Det var helt utrolig koldt, men også fantastisk hyggeligt! Jeg solgte for 60 kr. Liberty kugle hårelastikker og brugte for … lidt mere end det… Nogen købmand bliver jeg nok aldrig, jeg har aldrig gået på handelsskolen og jeg lever af at låne ting gratis ud, hver dag.

Det var så hyggeligt at dele bod med Anne og AB og møde nogle flere bloggere og kreadamer. Så jeg vendte hjem, helt fyldt op med jule-ånd og den lækreste indiske mad jeg har fået i årevis.

Vel hjemme, har Agnes sat min julegodhed på en hård prøve hele dagen. Det er ikke så meget det, at hun siger nej til alting, eller at hun har sin egen mening, eller at hun aldrig vil have tøj på, og når hun så har fået det på, så vil hun aldrig have det af. Det er egentlig mest det med, at hun hele tiden skubber ting ned, kaster ting ned, taber ting ned, vælter ting ned og hælder ting ud. Jeg får spat af hendes uforsigtighed. Men jeg har dog stadig en stor rest julegodhed tilovers, og vil derfor gerne komme med en opfordring.

Jeg har modtaget en mail fra en mad-blogger! Ja, de findes jo derude og i søster-solidaritetens jule-ånd, skal vi nu hjælpe en af dem. Nadia, som blogger på Foodfanatic.dk (der desværre er nede i skrivende stund… måske er hun blevet hacket af en ufin med-kombatant?) skal vinde et ophold på en kokkeskole.

Aj, helt ærligt, hvorfor skal hun det? Hvorfor skal vi hjælpe en helt fremmed kvinde med at slippe billigere om at komme på en dyr og fancy kokkeskole??

Hold nu op. Det skal vi, fordi vi kan. Fordi det snart er jul, fordi søstersolidaritet aldrig går af mode, fordi vi elsker mad!

Stem på Nadia, og gør det nu, for der er kun 3 dage tilbage af konkurrencen. Og hvor sejt kunne det ikke være, med en dansker der vandt en irsk konkurrence, fordi de mega inflydelsesrige bloggere/bloglæsere havde stemt på hende? Jeg synes, vi skal hype det totalt i hele blogland! Så bare hug det og skriv på din egen blog! Kom nu! For sjov – gør det! Styr verden!! Muahahahahaha!!!

STEM HER! Bare tryk like!

Og tak, fordi du altid gider lege med. Du er den bedste bloglæser i verden! Nej, det er du. Jeg mener det.

– eller Julen har bragt velsignet bud! Julen nærmer sig. Sådan er det. Lev med det.

Jeg kan godt lide julen og elsker alt omkring den, undtagen nisser, der som bekendt er djævlens små røde advokater.

I år, har jeg tiltusket mig adgang til endnu mere jul. Det var simpelthen for pinefuldt for mig, at læse den ene opdatering efter den anden, ovre hos Lis, om det fantastiske julemarked i Pakhus 16, uden at skulle med. Så nu skal jeg med.

Anne laver glasperler, og jeg har meldt mig frivilligt som Santas (ikke satans) little helper i hendes bod. Så skal der sælges ud! Jeg glæder mig rigtig rigtig meget. Og har syet en masse små poser i småblomstret stof, som skal sælges ved siden af. Jeg kan selv lide at opbevare mine smykker i stofposer, det holder dem pæne og uridsede. Det er også pænt med en pose, hvis man skal forære noget væk. AB er også blevet hjælper i boden, og hun tager kaffeluffer med, til salg. Jeg kan allerede nu spå, at vi bliver den muntreste bod på Nordpolen. Ho ho ho!

Men jeg mistænker, at alt hvad jeg kommer til at tjene på gyngerne, det ryger på karusellerne. Jeg mener, har I set listen af udstillere?? Jeg kommer til at købe mig fattig. Jeg skal have den største kuffert med derover og alle får julegaver derfra i år! Eller nærmere… ingen får julegaver i år, for jeg bruger alle pengene på ting til mig selv!

Her er et billede AB har taget af nogle poser. Se flere billeder ovre hos AB.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=7PZsS2xo1WY&fs=1&hl=da_DK&color1=0x402061&color2=0x9461ca]

Jeg håber virkelig, at de har fået noget kage inde i folketinget i dag.

Jeg var engang til en barnedåb, hvor den heldige dreng fik både en stol og et bord, fra et dansk firma ved navn WE:DO:WOOD. Jeg kendte faktisk godt designet, for jeg læser alle de der boligblade og designblade og børneudstyrsblade og jeg lægger altid mærke til de lækreste ting.

Hvad jeg der i mod ikke kunne vide på det tidspunkt, var at min fremtidige yndlings-korsstings-coach ville være godt gift med manden bag stolen. Det fandt jeg først ud af gennem tilfældig samtale, en dag hvor jeg sad og frådede i hendes liberty-rester.

Og nu kan man så vinde en stol. Og det skal jeg bare. Så selv om dette er en reklame for konkurrencen, så synes jeg reelt ikke du skal deltage. Det vil forringe mine chancer. Og jeg skal vinde. Skal. Den stol hører til her.

Nå, men mens jeg sidder og uploader billeder af mit korsstingsbroderi (en sætning man aldrig troede, man ville komme til at skrive, ikke?) så kan vi jo lige så godt snakke om noget andet.

Prøv at gætte, hvad jeg har lavet i dag? Jo, kom nu, prøv. Der er noget, jeg ikke har fortalt nogen, nemlig. Eller, jeg har fortalt det til et par stykker, så´en ikk, men jeg har ikke skrevet det HER og så er det jo ligesom en hemmelighed.

Så gæt. Hvad jeg har lavet i dag? 

Hmm. Har du været på arbejde? Nej, for jeg tog en feriefridag. Hmm, har du været i Odense og holde foredrag om din faglige studietur til USA? Nej, for det var jeg i går! Jo tak, det rigtig fint. Nå, men har du så gjort hovedrent, langt om længe? Nej nej. Hold nu op. Nå, men så siger jeg det bare.

I dag har jeg været i Lilly. Ja, den butik. Men jeg købte ikke noget, for kors hvor var det ikke min stil. Og gæt hvem der HELLER ikke købte noget? Min søster! Og det er ellers hende, der skal giftes!!

JO, gu fa´en skal hun så. For et halvt års tid siden havde hun hverken job eller kæreste, og nu arbejder hun og skal pludselig giftes! Med en rigtig mand og sådan. De har kendt hinanden i 6 mdr. ca. og været officielle facebook kærester i omkring 2 mdr. og så pludselig spørger han, om hun vil gifte sig med ham! Seriøst?? Sagde hun. Og så ja.

Er det ikke bare stort? Har I nogen sinde hørt om noget, der er så stort? Jeg synes, det eneste der kommer tilnærmelsesvis tæt på, er dengang en blev gravid med en hiphopper man kun havde kendt i 4 mdr. Og det gik da meget godt. Og så kan en anden vel også gifte sig med en fuldmægtig man kun har kendt i 6 mdr. Hvorfor spilde tiden? Hvad skal man vente på? At man holder op med at være forelskede?

Så vi har vadet byen tynd efter en brudekjole i dag, for brylluppet bliver i januar. Hvorfor vente? Vi fandt bare ikke den helt rigtige kjole, men vi kom meget tæt på inde i Pisserende, i den der vintage butik FN92. De smukkeste kjoler! De lækreste farver! Så flot håndværk. Men mand, hvor havde de smalle taljer i gamle dage. Og det hjalp jo heller ikke at næsten alle kjolerne er i str. 34 og 36. Men hvis nogen kender tilsvarende butikker, med tilsvarende vintage kjoler så vil vi gerne høre om det. For det var absolut ikke nogen succes inde i Lilly. Min søster skal have noget hvidt, gerne a-facon, ærmer gerne til albuerne og gerne med noget blonde et sted.

Vi var simpelthen hele byen igennem, og det eneste det lykkedes os at købe var hver et par dyre vinterstøvler…

Og hvad skal JEG have på??? Det skal jo være noget helt vildt pænt, så jeg ikke bare ender med at sidde i et hjørne og være hende den tykke søster, som ingen gider gifte sig med. En helt reel risiko. Og pigerne! Brudepigerne! De skal også have noget på!! 

Aj, men er det ikke stort?

Illustrationen er lånt af Pia Olsen – måske en ide til en bryllupsgave?

Jeg troede, jeg var blevet gammel dengang jeg sammen med min ekskæreste forelskede mig i og købte et komfur til 7000 kr. Jeg tænkte, at når man kunne være så vild med et køkken agregat og betale så meget for det, så måtte det være toppen af voksen-hed.

I weekenden nåede det dog nye højder.

Jeg var sammen med mine yndlingsveninderbloggerdamer og havde asti-krea weekend. Der blev dog ikke drukket så meget asti. Der i mod var vi flere der sad oppe til kl. 03 om natten. For at drikke? Nej. For at spille? Nej. Diskutere politik og/eller redde verden? Nej.

Vi sad oppe til kl. 03 om natten og korsstingsbroderede.

Og det blev rigtig flot, hvis jeg selv skal sige det. Jeg mangler stadig en del, men har en ramme i sølv og en hel række af fine små stilistiske træer – nogle af dem er helt mit eget design!! 

Hvad jeg skal bruge det til?? Aner det ikke. Processen, ikke! Rejsen! 

Nogen der har et mønster på en meget lille, flyvende drage?

Nu med fotodokumentation:

Så skal det være! Det er fredag, naboerne holder fest og vi kan ikke vente længere!!

For at gøre det så hurtigt og smertefrit som muligt, valgte jeg en anonym og intetvidende kollega, som var tilstede på den interne chat. Her blev vinderen valgt:

Julie A/JA… hej lone

Lone H… Julie! Hvad laver du?

Julie A/JA… jeg vil bede sig sige et tal mellem 1 og 49

Lone H… 23

Julie A/JA… okay

Julie A/JA… hvorfor det tal?

Lone H… Det var fedt at være 23 år…

Julie A/JA… Det kan jeg kun være enig med dig i…

Julie A/JA… godt.

Julie A/JA… 23 it is

Julie A/JA… tak for hjælpen.

Lone H… Velbekomme

SÅ! Nr. 23 – mor til lille Ella – tillykke, heldet og ulden har tilsmilet dig. Send mig en mail på thejulesrules snabel a gmail dot com og så sætter jeg dig i forbindelse med den gavmilde donor Marianne ovre fra Økologik.dk