Jeg kom lige til at tænke på, at det vist var her i marts, at jeg så har blogget i 10 år… Ja, det må man nok sige. Det var i går!
Den 8.3.03. skrev jeg mit første indlæg. Meget anderledes i stilen, meget mere dagbogsagtigt og privat var det dengang. Jeg vidste jo ikke, I var der. Måske var I der faktisk ikke, dengang. Nogen af jer var. Kristina. Sanne. Dorte. Og Sara. Og Lone. Og flere af de der damer der læste dagbøger på Netdoktors Babyklub. Nu om dage kan jeg bedre lide at skrive i den her dialogagtige form, fordi jeg ved nogen er der, og det er sjovt at skrive på den måde, som om vi står og taler sammen og kender hinanden. Og jeg tror også, at mange føler de kender mig. Og der er en del kommentatorer som jeg efterhånden også synes jeg kender, men jeg bliver altid glad for at lære jer bedre at kende.
10 år. Det er alligevel en rum tid. Og det betyder jo så også, at mit første barn, Klara, bliver 10 år om ganske få mdr. Det er ret mærkeligt. Hun er så stor, og moden på mange områder og barnlig på andre. Der er meget man skal vænne sig til, som mor. Pubertetstegn.
Den her blog kan alt.
Den har været mit frirum og min kreative ventil i 10 år. Den er en meget stor del af mit liv, af min identitet faktisk. Jeg præsenterer i visse sammenhænge mig selv som Blogger. Jeg kan lide den måde den bare er min på. Jeg bestemmer selv alting. Jeg kan ødelægge den, jeg kan opbygge den, jeg kan skrive lige hvad der passer mig og selv om jeg er glad for jer og kommentarerne og de fine læsertal, så tror jeg på mig selv, når jeg siger at jeg ville skrive lige meget hvad. For det har jeg jo altid gjort.
Bloggen har givet mig det. Frirum, ventil, kreativitet, eftertanke, omtanke, luft, gode råd, refleksion. Og den har givet mig venner. Gode, rigtige venner, som kender og forstår mig. Som jeg er sammen med hver eneste dag, i min virtuelle verden og ganske ofte i den fysiske verden også. Det havde jeg aldrig regnet med, men jeg er så taknemmelig for det. Det kan være svært at finde de andre nørder fra skolebiblioteket ellers. Vi gemmer os ret tit.
Og den har givet mig vinterstøvler. Og rullegardiner. Og rigtig mange gode bøger! Fra her og her og her og her og her og her. Og lækkerhedsprodukter. Og børnetøj. Og legetøj. Og en vildt god mascara. Og wallstickers. Og sutsko. Det var sjovt – kan I huske det? At I fik lov til at komme med forslag til design og de rent faktisk brugte nogen af dem. Og papir, engang. Og plakater, fra Pia og fra Sara. Og sikkert mange andre lækre ting, som jeg ikke kan komme på lige nu. Det havde jeg virkelig heller aldrig forestillet mig, at det ville blive interessant, og jeg kan stadig huske den første gang det skete helt af sig selv. Jeg havde skrevet om et armbånd jeg havde set i en netbutik, og lagt et billede op, og så pludselig skrev damen fra butikken (den findes ikke mere) til mig, fordi hun havde fået så meget trafik herovre fra og det var hun bare så glad for, at hun gerne ville sende mig armbåndet. Okay. Tænkte jeg. Wauw. Og siden er den slags jo blevet meget populært, og jeg kan egentlig godt forstå det. Jeg køber også selv mange ting, som jeg har fået personligt anbefalet af folk jeg kender og deler smag med, og har tillid til. Så jeg kan godt forstå at den slags markedsføring virker. Men jeg regner nu ikke med at komme til at leve af det 🙂 Jeg synes bare det er sjovt at få ting, og jeg sparer nogle penge. Win win, i min verden.
Nå. Men tak til dig, fordi du læser dette og er med til at give mig gode ting. Og tillykke til os! Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Huuuuuurraaaaaaaa!
Tillykke, nyder at læse din blog fra sidelinjen, lige fra begyndelsen af, hvor det bare var sjovt fordi du er bibliotekar og Mettes søster, til at genlæse dele af den da jeg selv stod og skulle være mor. Og nu fordi det bare er hyggeligt 🙂
Tak tak Pauline 🙂
Stort tillykke fra mig. Selvom jeg ikke kommenterer så tit læser jeg altid din hyggelige blog. Jeg har nok ikke været med i fulde ti år, men en syv-otte stykker vel. Kan ihvertfald huske da den store var meget lille. Husk at fejr dig selv. 🙂
Tak skal du have, Sanne. Tror jeg bestiller noget sushi 🙂
Wow. 10 år. Tror slet ikke jeg havde hørt om blogging for 10 år siden. Nej, det ved jeg, at jeg ikke havde. Stort tillykke – cool gået!
Men man må da sige, at du har indhentet det siden, Anette 🙂 Tak.
TILLYKKE! 10 år, det er lang tid. Men hvor må det være sjovt at læse tilbage og få et billede af, hvordan din verden har formet sig og forandret sig. Fra at være gravid med det første barn, sidder du nu med to skønne piger. Og om 10 år ser det hele igen anderledes ud – jeg glæder mig til at læse med videre om din færd rundt i verden. 🙂 PS. drikker resten af flasken fra i går og fejrer dig senere i aften. Sådan et rundt jubilæum er da værd at skåle på. Med bobler! 🙂
Skåååål 🙂
Tillykke fra en som kun har læst med de sidste to – tre år, men som håber at du skriver videre de næste ti.
Tak Charlotte. Jeg skal gøre mit bedste! Kun apokalypsen kan stoppe mig 🙂
Tillykke tillykke Julie! Vildt at der er gået 10 år, men også vildt at vores piger er så stor e nu.
Jeg kan godt huske dine drømmeindlæg – du kunne drømme ret vildt 🙂 Men jeg husker også tydeligt dine indlæg fra da Klara var spæd og du netop brugte bloggen som ventil. Det har altid været sjovt, spændende og givende at følge med i dit liv og spejle sig i de perioder og episoder som kunne minde om min egen hverdag 🙂
Jeg har ofte tudet af grin over din blog Julie. Jeg håber du bliver ved med at skrive og indvie os andre i dit liv.
Hurra hurra for dig og din blog!
Tak Sara, tusind tak 🙂 Det er utroligt som de år er fløjet forbi!
STORT tillykke, tænk sig at tiden går så hurtigt.
det må så betyde at jeg selv snart når den milepæl, selvom jeg ikke er så konstant som dig.
KH Carina
Det må det bestemt – konstant eller ej 🙂 og tak!
Hurra, søde Julie. Hvis ikke du var her, var du ikke i mit hjerte. Så tak.
Og tillykke!
Nogen, burde sende dig 10 slikkepinde.
Eller ti Marc jacobs tasker. Bedre for tænderne. Og selv tak du, mht at være her!
Ej, men er du SIKKER på det har været så længe? Jeg husker jo tydeligt det her indlæg: http://thejulesrules.dk/vakkert-barn/ hvor jeg tænkte “Guuud, hvor er Klara blevet stor” så der havde jeg jo læst med i et stykke tid – og det var også dengang jeg var så misundelig på dine nye (!!!) Marc Jacobs. De blå.
Tillykke. Så må du vel godt få noget kage.
Hov, har jeg så også blogget i ti år lige straks?
Ja, jeg er ret sikker. Men det er ti år i alt. To på netdoktor, nogen år på smartlog og så wp. Hahaha, jeg havde helt glemt de der billeder. Hold op hvor var hun sød, hva? Og vi bor på Amager dér, kan jeg se… Åh ja, de blå Marc J. De blev solgt til en ung pige i Århus, efter Agnes fødsel. Jeg kunne ikke passe dem mere.
Jamen jeg bliver jo ved med at synes det var for nylig I flyttede. Selvom det er, hvad, seks år siden?
Ja. 7 til sommer 🙂
Tillykke med bloggen! 🙂
Tak! 🙂
Tillykke. Jeg synes ti år er lang tid. Og en lille smule vildt 🙂
Tak 🙂 ja, lidt vildt!
Ej! Jeg blev næsten helt rørt! Jeg har hængt på i en 7 års tid. Kan ikke huske, om jeg kendte dig før jeg selv begyndte at blogge eller hvad, men kan se, at mit allerallerførste blogindlæg røg ud i internettet d. 17. marts 2006. Marts er åbenbart en god måned at starte blogs på 🙂
Tak, Julie, for de 7 dejlige år jeg har fået lov til at være med
Amen selv tak! Din første (?) blog var virkelig en af dem jeg nød meget og jeg var så lykkelig da jeg “genfandt” dig 🙂
Og tillykke med de 10 år selvfølgelig!