Du godeste! 10 års jubilæum forbigået i stilhed??

Jeg kom lige til at tænke på, at det vist var her i marts, at jeg så har blogget i 10 år… Ja, det må man nok sige. Det var i går!

Den 8.3.03. skrev jeg mit første indlæg. Meget anderledes i stilen, meget mere dagbogsagtigt og privat var det dengang. Jeg vidste jo ikke, I var der. Måske var I der faktisk ikke, dengang. Nogen af jer var. Kristina. Sanne. Dorte. Og Sara. Og Lone. Og flere af de der damer der læste dagbøger på Netdoktors Babyklub. Nu om dage kan jeg bedre lide at skrive i den her dialogagtige form, fordi jeg ved nogen er der, og det er sjovt at skrive på den måde, som om vi står og taler sammen og kender hinanden. Og jeg tror også, at mange føler de kender mig. Og der er en del kommentatorer som jeg efterhånden også synes jeg kender, men jeg bliver altid glad for at lære jer bedre at kende.

10 år. Det er alligevel en rum tid. Og det betyder jo så også, at mit første barn, Klara, bliver 10 år om ganske få mdr. Det er ret mærkeligt. Hun er så stor, og moden på mange områder og barnlig på andre. Der er meget man skal vænne sig til, som mor. Pubertetstegn.

Den her blog kan alt.

Den har været mit frirum og min kreative ventil i 10 år. Den er en meget stor del af mit liv, af min identitet faktisk. Jeg præsenterer i visse sammenhænge mig selv som Blogger. Jeg kan lide den måde den bare er min på. Jeg bestemmer selv alting. Jeg kan ødelægge den, jeg kan opbygge den, jeg kan skrive lige hvad der passer mig og selv om jeg er glad for jer og kommentarerne og de fine læsertal, så tror jeg på mig selv, når jeg siger at jeg ville skrive lige meget hvad. For det har jeg jo altid gjort.

Bloggen har givet mig det. Frirum, ventil, kreativitet, eftertanke, omtanke, luft, gode råd, refleksion. Og den har givet mig venner. Gode, rigtige venner, som kender og forstår mig. Som jeg er sammen med hver eneste dag, i min virtuelle verden og ganske ofte i den fysiske verden også. Det havde jeg aldrig regnet med, men jeg er så taknemmelig for det. Det kan være svært at finde de andre nørder fra skolebiblioteket ellers. Vi gemmer os ret tit.

Og den har givet mig vinterstøvler. Og rullegardiner. Og rigtig mange gode bøger! Fra her og her og her og her og her og her. Og lækkerhedsprodukter. Og børnetøj. Og legetøj. Og en vildt god mascara. Og wallstickers. Og sutsko. Det var sjovt – kan I huske det? At I fik lov til at komme med forslag til design og de rent faktisk brugte nogen af dem. Og papir, engang. Og plakater, fra Pia og fra Sara. Og sikkert mange andre lækre ting, som jeg ikke kan komme på lige nu. Det havde jeg virkelig heller aldrig forestillet mig, at det ville blive interessant, og jeg kan stadig huske den første gang det skete helt af sig selv. Jeg havde skrevet om et armbånd jeg havde set i en netbutik, og lagt et billede op, og så pludselig skrev damen fra butikken (den findes ikke mere) til mig, fordi hun havde fået så meget trafik herovre fra og det var hun bare så glad for, at hun gerne ville sende mig armbåndet. Okay. Tænkte jeg. Wauw. Og siden er den slags jo blevet meget populært, og jeg kan egentlig godt forstå det. Jeg køber også selv mange ting, som jeg har fået personligt anbefalet af folk jeg kender og deler smag med, og har tillid til. Så jeg kan godt forstå at den slags markedsføring virker. Men jeg regner nu ikke med at komme til at leve af det 🙂 Jeg synes bare det er sjovt at få ting, og jeg sparer nogle penge. Win win, i min verden.

Nå. Men tak til dig, fordi du læser dette og er med til at give mig gode ting. Og tillykke til os! Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Huuuuuurraaaaaaaa!

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

27 Kommentarer til Du godeste! 10 års jubilæum forbigået i stilhed??

Skriv et svar til carina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.