Nå, men noget der åbenbart er i vælten lige nu, er at alle de nystartede skolebørn skal læse. Og det mærker jeg på biblioteket, hvor der stort set ikke er gået en dag de sidste to uger, uden at en mor eller en far er kommet med et barn og har spurgt efter noget frilæsning.
Nogen gange går det simpelthen så nemt, andre gange er det en decideret pine for alle involverede.
Min yndlingskæphest lufter jeg lige igen – forældre, back off. Gå hen og find noget du selv kan læse i, eller sæt dig og tjek din instagram konto, whatever, bare lad være med at tale hen over hovedet på dit barn. De skal lære selv at tale før eller siden, og de ved nok bedst selv, hvad de gider læse. For nogle meget generte børn er der ingen vej udenom, der må du selvfølgelig gerne hjælpe, men for det store flertal ville det være meget mere motiverende og engagerende for dem, hvis de selv fik ansvaret for at tale med mig og finde noget de vil læse. Jeg har endda enkelte konkrete eksempler på forældre der fylder så meget, at deres storlæsende og dygtige barn helt mister modet og siger nej til alt, bare for at være på tværs, selv om de er bogslugere. Så, ja, træk dig lidt og tænk over, hvornår du sidst selv læste en bestemt bog fordi din mor sagde, du skulle?
Og her er et par nye titler, som jeg gerne vil anbefale.
Serien om Filip M. Lund, skrevet af Ellen Holmboe. Der findes indtil videre 8 titler i serien, og de ligger omkring lix 10. Det er et ret lavt lixtal, men i modsætning til utallige andre letlæsningsbøger, så er historierne om Filip rigtig godt skrevet, og der er faktisk en ordentlig handling. Og humor og et plot og en spændingskurve og al den slags der gør noget værd at læse. Filip er det man kalder en frisk dreng, som får en sag ud af alt, sådan at han kan udleve sin detektivdrøm. Bøgerne spænder vidt, 2.-4. kl. afhængig af barnets niveau. På forlagets hjemmeside, løseænder.dk, kan man finde undervisningsmateriale der passer til bøgerne og det er ganske gratis.
Bøgerne er fint og morsomt illustrerede af Karla von Bengtson. I den nyeste her, undrer Filip sig over hvem der er hans far, og hvor han mon finder ham? Og hvorfor vil Mor Mona ikke udtale sig om sagen? Det hele er meget mystisk og faretruende tæt på en ulykkelig slutning, men Filip bliver reddet på målstregen af rigtige venner.
Og for de lidt større (nok især) drenge er der udkommet City Surfer af Bjarke Schjødt Larsen. Den falder lige ned i det der hul vi har på biblioteket, hvor alle de drenge der går i 3.-6. kl. og ikke rigtig gider læse, står. Den er dyster og sådan lidt manga møder grafitti agtig illustreret og så handler den om en gruppe venner der lever på kanten. Ikke noget pussenusset over den. Vennerne rider på tagene af s-togene, og man sidder på kanten af stolen hele bogen igennem og venter på om nogen dør, eller om de virkelig skal have lov at slippe godt fra ulovlighederne. Den er spændende, tempofyldt og har et sprog der er tilpasset målgruppen. Lix tallet hedder 21 og egentlig kan man sagtens give den til ældre børn end 6. kl. – det kommer an på det unge menneske og deres læse nivaeu. Den er gennemillustreret, hvilket også gør den nemmere at nyde for den modvillige læser. Den kommer jeg til at låne rigtig meget ud.
