Det jeg mister, af Line Fjordside

Udgivet den 14. januar 2018 af thejulesrules

For et år siden, var der en som spurgte mig, hvad man skal læse når man er ved at blive skilt, og det skrev jeg lidt om her. For det samme år siden, var jeg helt ulykkelig og trist, og gav op på den måde, at jeg tænkte dating var noget crap. Folk forventer for meget og for lidt og vi er alle sammen underlige, tænkte jeg, og ingen er nogensinde det samme sted samtidig.

Tre uger efter det ville jeg rydde op i mine match´es på dating app og slette hele lortet, og så gik det jo hverken værre eller bedre, end at den rigtige ventede på det sidste match. Det man leder efter er bare ALTID det sidste sted man leder, som du jo nok ved. Og nu er alle glade. I nat drømte jeg, at min eks´s nye kæreste var gravid (og at han var faderen, som han udførligt forklarede mig, i drømmen …) og jeg blev så glad, for så kunne pigerne få en lillebror uden at det var til besvær for mig. Og det er nogenlunde der vi er i virkeligheden også. Alt er udramatisk, men ingen er gravide.

I mellemtiden, i det år, samlede jeg mig en skrivegruppe. Fordi jeg vil altid gerne skrive, og to fine damer jeg er kommet tættere på de sidste tre år skriver også meget, og den fjerde har jeg holdt meget af i mange år efterhånden, og hun tog orlov for at skrive. Så skal vi fandme også skrive, sagde jeg, og så var der møder med gin og enormt meget snak. Men folk har fået skrevet, nogen mere end andre. Line, som jeg har været bloggerveninde med i snart 10 år, var den første af os til at få sit udgivet. Line har altid skrevet så man kan mærke det helt inden i. Jeg elskede hendes blog, ja selv hendes fb statusopdateringer i vores lukkede gruppe, kan få en til at føle alle følelserne og mærke ting som om man var der selv. Og så blev det endelig til den her fine bog, i midten.

Det jeg mister, er en kort, stram roman om at miste sin mor og miste en mand man aldrig rigtig havde. En ung kvindes mor dør pludseligt og uventet, og kvinden er efterladt med sin sorg midt i en spirende forelskelse i en gift mand. Den der følelse af at være ved siden af sig selv, at observere ulykken mens man er midt i den, at føle alt i hele verden på en underlig følelsesløs måde. Ikke noget fransk, med at kaste med tallerkener og udleve sit drama. Bare det helt stille og rolige indre kaos. Det er så genkendeligt og de korte kapitler og rammende sætninger beskriver det helt utroligt præcist. Det lyder meget trist, og det er det jo i sagens natur også, men det er ikke en bog der gør en i dårligt humør. Der er masser af håb, en masse udvikling og man mærker vejen hen mod noget bedre.

Derfor synes jeg godt man kan læse den, hvis man selv er ved at blive skilt, har mistet nogen eller trænger til noget menneskelig varme og genkendelse.

Og hvis man allerede har læst Tine Høegs Nye rejsende, så ved man at Det jeg mister også er noget for en. Og når man så har læst de to, kan man tage Marie Louise Tüxens Jeg ser mig selv som rytmisk, der også er en fin, kort roman om en kvinde der prøver at finde sig selv gennem mænd, livet igennem. Det er en række nedslag i hovedpersonens liv, om hendes forhold til forskellige mænd og den måde de former hende på. Og det er også en bog om at komme sig over en skilsmisse, og den selvransagelse den slags udløser. Hvordan endte jeg her?? Jo, nu skal du høre …

Fælles for alle tre bøger er, at de er velskrevne, vækker eftertanke og kan læses på en eftermiddag.

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , | 3 kommentarer

Nicole Boyle Rødtnes – tillykke indlæg!

Udgivet den 15. november 2017 af thejulesrules

50 bøger på 7-8 år, det er hvad Nicole Boyle Rødtnes har formået at udgive. Det kan man roligt kalde et fuldtidsjob, men oven i kommer skrive-workshops og foredrag for rigtig mange skoleklasser i hele landet. Når hun så samtidig formår at skrive underholdende, veldrejede og spændende bøger, i flere forskellige genrer og til flere forskellige målgrupper og med alle mulige forskellige sværhedsgrader, ja så begynder hun at blive en af børnebibliotekarens favoritter. Nicole gør mit job lettere.

Har du brug for letlæsning og går i ca. 2.-4. klasse? Jamen så kunne du prøve serien Zombiejæger, som er vildt populær blandt målgruppen – altså på det niveau at børn skriger når de ser Nicole og vil have hende til at skrive sit navn på deres arme og pander.

Er du lidt ældre og vil du hellere have noget action? Jamen så er der Superskurkeskolen, som er både spændende og underholdende og stadig let at læse – god for de der typer der går i 3.-6. kl. ca.

Eller skal det være endnu sjovere? Jamen så har Nicole skrevet det! Hvad med fx serien Freakshow, som er for alle der nogensinde følt sig anderledes? Har du nogensinde overvejet, om du var blevet forbyttet på hospitalet og havnet i den forkerte familie?
Så ved du, hvordan Norm har det. I en familie af stolte fjerdegenerationsfreaks er han den eneste normale.

Og så til teenagerne. Der er så mange gode at tage fat på, både fantasy og realistiske.

For alle der er i gang med at finde sig selv, og stiller store spørgsmål til livet har Nicole skrevet en række brilliante titler, som stadig er nemme at læse og fænger fra side et. Børnebibliotekaren elsker det! Det kombinerer kvalitet i indhold med tilgængelighed, og så er det pludselig nemmere at få nogle af de lidt modvillige læsere til at finde noget der fænger dem.

Hul i hovedet, XY, Ar fra mit glemte liv – alle er de værd at læse og vil være interessante for folk fra ca. 12 år og op der går og tænker over følelser og udfordringer. Titel nr. 50 er Udstillet, og handler om Ida og Oliver der har deltaget i realityprogrammet “Grænseløs”.
Nu er de hjemme igen og mens Oliver nyder kendis-livet, kæmper Ida med at være et kendt ansigt og hjemsøges af ting, der skete i programmet. Det er en aktuel problemstilling i dagens Danmark, hvor mange unge vil gå meget langt for en spændende oplevelse og muligheden for at blive kendt. Jeg glæder mig til at læse den.

Og titel nr. 51 er også lige på trapperne. Det bliver en venskabs/spøgelses historie der foregår i Grønland, hvor Nicole tog op med et skrivelegat for at gøre det så realistisk som det nu kan blive, med ånder. Genfærd handler om hvordan man kommer videre, når ens bedste ven har taget sit eget liv. Emilie ved det ikke. Hun er fanget i en spiral af sorg, skyld og savn. Og da hun skal på klasseudflugt til Grønland, begynder hun pludselig at se Thorbjørns genfærd … Nervepirrende!

Sidst, men ikke mindst, er der den netop afsluttede trilogi Ilttyv, som er en af mine favoritter i år. Fuld knald på action fra side et, der er både drama, venskab, følelser, intriger, folk der slås og skyder og sci fi agtige scener i en fremtid uden ilt, men stadig med skruppelløse magthavere, der vil gøre hvad som helst for at opretholde den verdensorden der tillader dem at gøre som de har lyst. Jeg var SÅ godt underholdt, og det antager jeg at alle fra ca. 12 år og op vil være. Det foregår i en dyster fremtid, hvor hvert åndedrag koster penge. Kun de rige har råd til kvalitetsilt, som den der fandtes før katastrofen. De fattige må nøjes med dårligere ilt, der langsomt gør dem syge. Troy og Shay kæmper for at overleve, men da Shay bliver fængslet under falske anklager og ikke har råd til at betale ilten i fængslet, bliver de begge tvunget ud i en livsfarlig alliance. Og så afdækker de komplotter og sande venner undervejs. Det ville gøre sig eminent som en Netflix serie!

Så ja, tillykke til Nicole. Keep up the good work, som de siger i Jylland. Vi er mange der regner med dig.

 

 

Udgivet i Anmeldelser, Fagligt | Skriv en kommentar

Bogforum 2017 – en opsummering.

Udgivet den 14. november 2017 af thejulesrules

Bogforum var fedt. Som det altid er. Udmattende, overvældende, for meget, og så så så fedt. Jeg var der på arbejde hele fredagen, holdt fri lørdag bortset fra en enkelt reception, og så på arbejde igen hele søndagen. Jeg kan godt lide at være på arbejde derude, det giver mig et formål, så jeg ikke bare trasker rundt og bliver overstimuleret af de mange indtryk.

Her er opgørelsen:

Illustrerede bøger/tegneserier: 13
Muleposer: 10
Kalender: 1
Julesanghæfte: 1
Bogmærker: 15
Signeret postkort fra Rainbow Rowell: 1
Blyanter: 3
Notesbøger: 2
Romaner: 21
Fagbøger: 2
Tidsskrifter/kataloger: 8
Slik: 3
Spil: 1
Rygskade: 1
Optrædender på scene: 2
Samtaler med forfattere: 7
Komplimenter fra Lord Jeffrey Archer: 1 (you danes are all so middleclass!)
Knus: utallige
Børn dirigeret rundt til Skolescener: 3000 ca
Mindeværdige citater: 1 (Adam Silvera sagde “life is a string of happy beginnings”).

Her er lidt uddybning.

Onsdag aften før Bogforum, var jeg så heldig at møde en gruppe inspirerende forfattere. Sarah Engell – igen – som jeg er stor fan af, og som er aktuel med endnu en vedkommende og velskrevet ungdomsbog (som i høj grad også kan læses af voksne). Valget handler om Xenia der stiller op for et politisk parti, og dermed bliver udfordret på alt hvad hun står for og hvem hun er. Xenia er en meget samvittighedsfuld ung kvinde, hun vil gerne redde verden – men er det bedst at gøre det med den brede pensel, politisk, eller skal man gøre det 1:1? Det bliver et meget virkelig dilemma for hende, da hun midt i spin og valgkamp står overfor en 7 årig pige, der er flygtet fra Syrien og ankommet til DK under skumle omstændigheder. Bogen er spændende og veksler mellem Xenias stemme og den lille piges indre stemme, der kommer til udtryk som en virkelighedsflugt, et eventyr, en samtale med Sinbad Søfareren, en meget realistisk måde for sådan et lille barn at holde den skræmmende virkelighed på afstand på. Oplagt julegave til dig selv, eller alle samfundsbevidste typer over 14 år.

Jacob og Anders, der står bag A.J. Kazinski var også spændende at lytte til, men jeg har ikke læst nogen af deres bøger og når nok heller ikke til det foreløbig. Det er krimier, så der har vi det. Men plottet lyder nu spændende, og jeg ved mange er meget glade for dem – deres bøger er aldrig hjemme på biblo.

Mhairi McFarlane er jeg heller ikke nået til, men hendes bøger ligner slik og jeg har dem liggende i bunken. Kommer tid, kommer råd, eller noget. Du kan læse en anmeldelse fra litteratursiden her af en af dem, og ellers vil jeg sige at de er til dig der godt kan lide Marian Keyes og den slags chick lit der IKKE handler om at dit største problem er hvordan du får råd til at shoppe mere. Det er let og underholdende, men med rigtige problemer.

Om søndagen gik det så helt amok. Her mødte jeg Sarah Engell igen, stadig interessant, og nu ved jeg at hun er skrækslagen for hvaler. På billedet herover er hun flankeret af Adam Silvera (der var bange for fornuftige ting) og Siri Pettersen (bange for balloner, men hvem er ikke det??!?) Adam skriver YA bøger om at komme ud af skabet og finde sig selv, og om at være ung og søgende og fattig. Jeg har to af hans bøger liggende i min VIL LÆSE-bunke, men er ikke nået til dem endnu. Den nyeste hedder De dør begge to til sidst, og foregår i en fremtid hvor et firma ringer til dig og fortæller dig det, når det er din sidste dag. De siger ikke hvordan, og de siger ikke hvad tid, men det er i dag, siger de. Så kan du så gøre hvad du vil med den info. I Adams bog er det to unge fyre, som finder hinanden via en app for folk der skal dø i dag, og de mødes og får sig en ven for resten af livet, om man så må sige. Glæder mig til den! Kan være det lykkes i juleferien.

Siri Pettersen har skrevet serien Ravneringene, som er en stort anlagt og meget grundig nordisk fantasy serie. Igen – jeg er ikke nået til den – men jeg glæder mig. Med den har jeg faktisk med vilje ventet til alle tre bind var ude på dansk, for jeg hader at der går år i mellem bøgerne i en serie. Jeg glemmer dem, der er så mange serier. Så nu har jeg alle tre stående og skal i gang.

Og så var der mødet med Lord Jeffrey Archer. Lidt af en diva, 77 års komprimeret dans med livet, Jussi gange 60.000. En ordentlig håndfuld. Jeg er ikke blandt de angiveligt mange mange millioner der elsker hans bøger, som er på top 10 over de mest vidunderlige bøger der har forandret verden, nogensinde, men jeg har faktisk tænkt mig at læse hans familiekrønike – Clifton krøniken, hvor af de første tre bind netop er kommet på dansk og som efter hans eget udsagn er baseret på ham og hans kones liv. Jeg tænker de er rigtig god juleferie læsning og mere om dem i et kommende indlæg om hyggebøger.

Her er katten og jeg søndag aften (hvor jeg også lige havde været til koncert med Jungle, på Jazzhouse. Awesome, men måske lidt ambitiøst efter den weekend). Jeg ved ikke hvorfor katten er så færdig, han har vitterligt intet foretaget sig hele weekenden, men måske er det bare et udslag af solidaritet. I hvert fald ser han ud, som jeg følte mig.

Udgivet i Anmeldelser, Fagligt | Tagget , , | 1 kommentar

Tove tænker, af Mette Vedsø

Udgivet den 5. oktober 2017 af thejulesrules

Det er torsdag og mon ikke vi lige kan nå at presse en lille anbefaling – eller to – ind? Jo, det kan vi. Jeg har læst de her to små bøger af Mette Vedsø og jeg er meget begejstret.

Serien handler om Tove, som er en tænksom pige der starter med at være 8 år. Senere er hun 10. Begge titler er stille og roligt fortalt, hyggelige og nærmest filosofiske. Jeg vil anbefale dem fra ca. 9 år og op, voksne kan også sagtens nyde dem. Det er til folk der kan lide poetisk social realisme, underspillet humor og korte tekster, der antyder ting du selv skal regne ud.

I Dobbelt så gammel er Tove på telttur i Sverige med familien og en anden familie, nogen af fars venner, som de skal på camping med. Tove er ikke helt tilfreds med situationen, der er meget nyt på en gang. Men heldigvis er der en med i den anden familie som gør det hele nemmere. Kuk. Den seje dreng på 16 år, 8 plus 8 er 16, kys din kæreste på rejsen. Kuk er fantastisk og Tove falder med et stille brag. Oven i det, er der et lotteri og en meget stor æske chokolade og spændingen er til at tage og føle på. Det er så smukt skrevet og beskrevet.

I Alene i London tager Tove til London for at besøge sin onkel Don. Hun kan ikke lide, at han er helt alene i London, og synes han burde have en kæreste. Og der er jo den der søde damefrisør, som griner af alt Don siger og rører ved ham hele tiden. Men Melissa er måske ikke lige Dons type, og det kræver lidt omveje før det går op for Tove, at man ikke kan tvinge kærligeden frem – men at den er der, et eller andet sted.

Mette Vedsø har skrevet flere andre gode bøger, bl.a. Død og citronmåne, om Mattis der mister sin far og hans svære proces med at leve videre. Og den helt nye Hest Horse Pferd Cheval Love, for tweens/unge, der handler om venskab og heste og som har fået virkelig fine anmeldelser over hele linien, men som jeg ikke har læst endnu.

Hun har også udgivet meget flotte billedbøger og er i det hele taget ret produktiv og værd at lægge mærke til.

Vi har tidligere talt om hendes bog To plus to er Koko i min podcast Børnebogcast (som også er et godt sted at starte hvis du vil finde nye bøger til børn – du kan se hele listen over udsendelser her. )

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

A lot Alot.

Udgivet den 29. august 2017 af thejulesrules

Uden relation til noget som helst, andet end at min kollega har en mail adr. der hedder al0t@ something something, så kom jeg til at tænke på dengang i gamle dage, da vi allesammen bloggede hver dag og kendte hinanden. Kapster var sjov og single, hvem ved, i dag har han måske otte børn med tre kvinder? SuzyQ var en yndling – det er hun stadig, men nu kun på fb. Og så læste jeg Hyperbole and a Half, indtil hun fik stress og forsvandt. Men der var perler, som dette indlæg, om Alot´en.

Og så skriver Annamette at nu vil hun blogge hver dag i et år. Det kunne også være sjovt, hva? Måske stalker jeg hende, og kontra-blogger. Måske ikke.

Ellers bruger jeg mest tiden på familie og arbejde. Jeg laver en podcast om børnelitteratur, den kunne du da høre. Her. Og en lille bogdag for børnelitteraturen, som du kan se mere om her.

Men savner jeg at blogge? Måske. Nogen gange. Noget af det.

 

Udgivet i Fagligt, Hverdagsliv | Tagget , | Skriv en kommentar

Strik i luften

Udgivet den 25. august 2017 af thejulesrules

Jeg skulle have været til en art fredagsbar i dag, for bibliotekarer. Gammel Nar Bar, kalder vi den, og jeg kan godt lide konceptet. Men allerede omkring middag, kunne jeg mærke at jeg var alt for introvert til det, i dag. Alt for gammel og træt. Jeg ville bare hjem til mit garn.

Jeg har nemlig købt nyt garn, fra en ny butik, som en gammel veninde har startet op. Uld og co. handler med håndfarvet uld og jeg er vild med det. Blødt og meget smukke farver. Jeg har købt det der kit, i nederste højre hjørne på billedet, som skal blive til et tørklæde. Og så købte jeg det mint farvede nøgle, fordi jeg forestiller mig, at det bliver til min nye yndlingshue, sammen med den gule rest fra G:uld.

Meget passende har jeg de sidste dage fået fingre i to nye strikkebøger. Klompelompe bogen, hvis indhold er rustikt og pænt og er opskrifter i flere sværhedsgrader. Jeg kan overhovedet ikke finde ud af de pæneste af trøjerne, men der er huer og tørklæder og tæpper og ting på mit niveau, og ellers må jeg jo øve mig. Eller ringe til en ven. Jeg kigger på dig, Ann-Birte.

Hvilket er hele pointen i den anden bog. Min søde veninde Trine har barslet med den her begynder strikkebog i alt for lang tid, men efter en succesfuld crowdfunding er den her endelig. Du kan strikke er en bog der ikke lyver. Det kan du virkelig. Trine lærte mig det, med sine instruktionsvideoer og helt vildt nemme opskrifter. Det var en af de større succesoplevelser i mit liv. Jeg har siden strikket uanede mængder af den hue, og to af de store trekantede tørklæder. Og en håndfuld af de der halsrør. Så selv om bogen egentlig er tænkt til børn, så skal jeg lige love for, at voksne mennesker sagtens kan få glæde af den også. Der ud over er den endt med at blive meget smuk og visuelt indbydende, samtidig med den er nem at finde rundt i. Som bibliotekar ser jeg ret mange selvudgivelser, og de er ikke altid så gennemarbejdede. Trines bog er top professionel.

Så. TGIF, folkens. Det er gin´o´clock og alle ved at Strik og Drik er verdens bedste koncept.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , | 3 kommentarer

To smukke og dystre bøger til en voksen.

Udgivet den 10. juli 2017 af thejulesrules

To af mine yndlings apokalypse-bøger er disse:

Ind i skoven, af Jean Hegland. Jeg har skrevet om den før, her, og det er stadig en meget smuk fortælling. Den blev så filmatiseret, men jeg tror ikke den kom i biograferne, jeg så den i hvert fald ikke. Den ligger heldigvis på Filmstriben, så der er mulighed for at blive skræmt fra vid og sans på den hverdagsagtige, realistiske måde, i sin ferie. Litteratursiden skriver “To søstre overlades til hinandens selskab og overlevelsesevner i et afsidesliggende hus, da samfundet omkring dem kollapser, og intet fungerer. Langsomt går det op for dem, at forandringen er permanent, og at de må leve på naturens præmisser.” Det er meget præcist. Note til selv; husk at lære at bruge en økse og tænde et bål.

Desværre ser det ikke bedre ud på biblioteks-fronten nu, end sidst jeg skrev om den. Vi har et eneste eks. tilbage i Kbh, men den findes dog også omkring 30 andre steder i landet, så du kan være heldig på Bibliotek.dk Den er udsolgt fra forlaget, men sælges brugt her og der.

Min anden yndlingsbog læste jeg første gang som teenager, og blev ramt lige i maven af dens ondskab. Det er Tjenerindens fortælling, af Margareth Atwood, og jeg har siden læst den i hvert fald fem gange. Med alderen er det nogle andre ting jeg lægger mærke til og nogle andre ting der skræmmer mig, men jeg er stadig fascineret af historien og det fantastiske sprog. Den var også ved at være slidt op i biblioteksverdenen og svær at finde i boghandlere, men efter at HBO har filmatiseret den i serieform har Lindhardt og Ringhof også genudgivet den, med hvad jeg synes er en virkelig flot forside. Serien er også absolut formidabel og meget tro mod bogen.

Atwood har selv udtalt, at hun ikke har skrevet noget i historien, som ikke er sket i virkeligheden, på et eller andet tidspunkt i verdenshistorien, og det gør det jo ikke mindre frygteligt. Det er i det hele taget en alt for uhyggeligt aktuel fortælling, om religiøst vanvid, mistede rettigheder og en meget ubehagelig fremtid, der ikke er så urealistisk. I mine øjne er denne bog pligtlæsning. Du kan ikke indgå som menneske i et demokratisk samfund, uden at læse den og tænke lidt over, hvor nemt alt kan gå helt galt og hvor vigtigt det er, at vi passer på hinanden og det frie samfund vi har skabt.

 

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , | 4 kommentarer

Sommerens bedste bog til børn? 

Udgivet den 6. juli 2017 af thejulesrules

Jeg har sagt det før og jeg gentager det gerne – vi er SÅ priviligerede, med alle de forrygende bøger der udkommer til børn her i landet. Så nej, der er ikke EN bedste bog, der er virkelig mange. Men … der er måske alligevel en som er bedst, hvis man nu står med sådan en 9 årig type, der egentlig synes det der læsning er lidt småkedeligt og det er sjovere at sy ting i filt eller se Adventure Time på iPad eller bygge et minihus i træ.

Agnes vil i hvert fald gerne anbefale Hundemand, af Dav Pilkey. Du kan låne den her, hvis du bor i Kbh og der er ikke engang kø lige nu.

Hundemand handler om Greg Hund og betjent Knægt der bliver sat sammen til Hundemand efter at den enes krop og den andens hoved dør. Det bliver så til politikorpsets bedste betjent – Hundemand – som klarer de sværeste opgaver og er god til at opsnuse forbryderne. Og dem er der nogle meget skurkagtige nogen af. Jeg er naturligvis mest bekymret over Katten Pjevs, der opfinder en maskine som kan fjerne alle ord fra bøger og angriber biblioteket med den. Resultatet er at alle folk bliver vildt dumme, så der er også en samfundsopbyggende og meget aktuel morale i den historie. Den er sjov og skør og actionfyldt. Der er vend-o-rama´er og der er en tegnevejledning til Hundemand bagerst. Det er starten på en serie, så der er heldigvis mere godt i vente.

Og er man lidt ældre end 9 og kan bedre lide fantasy, men gider stadig ikke rigtig læse, så kunne man forsøge sig med disse. Desværre har Carlsen kun oversat de to første i serien og der er kommet i hvert fald 7 på engelsk. Men mange børn er også gode til engelsk ret tidligt nu, så måske var det også noget for den begyndende engelsk læser. Du kan tjekke Kbh´s bibliotekers udvalg her.

Det er en utrolig spændende historie, som jeg også selv har nydt meget, og som begge mine egne børn har været glade for. Jeg har også altid held med den i biblioteket, til de der læsetrætte 9-10 årige. Den er mildt uhyggelig, der er en mor der forsvinder, men dog ikke på Coraline-måden og de finder hende igen. Den er meget smukt tegnet og en fornøjelse hele vejen igennem. Den handler om to børn og deres mor, som flytter ind i et nyt hus efter en familietragedie. Huset er arvet og har tilhørt en oldefar der forsvandt på mystisk vis. Muligvis fordi der er noget med en magisk amulet, en magtfuld rolle som stenens vogter og en port til en anden verden, nede i kælderen. Fantastisk eventyr, med mange fede karakterer og et rigtig godt plot.

Hvis du selv har en børne-yndlingsbog den her sommer, er du velkommen til at anbefale den i en kommentar, så andre kan få glæde af det.

Udgivet i Anmeldelser, Fagligt | Tagget , , | Skriv en kommentar

Vilde bøger

Udgivet den 12. juni 2017 af thejulesrules

Naturen i litteraturen er topmoderne. Har måske nok længe været det, men nu snakker folk om det hele tiden. Urban gardening, skoven i børnelitteraturen, naturen i poesien og hvad der ellers bliver holdt af foredrag.

Som barn læste jeg alle bøgerne i serien om Det lille hus på prærien og Robinson Crusoe alt for mange gange, og drømte om at være en nybygger, der kunne klare sig selv under alle forhold. Jeg har gået til spejder og har seriøse båltændings skills, men ellers er jeg altså ikke den store gør-det-selv type. Jeg kan bare godt lide ideen, og så synes jeg man skal være en lille smule forberedt til når zombieapokalypsen indtræffer. Any day now.

Bonderøven, Andrea Hejlskov, Bear Grylls, Alene i vildmarken, En tur i skoven, Hestenes dal, Ind i skoven (som jeg ps. ikke fatter at Kbh´s biblioteker kun har et enkelt eks. tilbage af, og så på magasin. Det er nok den mest foruroligende dystopi jeg nogensinde har læst, på den stille og rolige hverdagsmåde. Ingen zombier overhovedet). Helle Helle blev væk i en skov, Erland Loe blev væk, og der findes også flere film om at blive væk i skovene. Fx. Captain fantastic eller den jeg altid hidser mig op over, Into the wild.

Men hvorfor hidser du dig op over den film, Julie? Jo, det gør jeg fordi han er dårligt forberedt. Hvis det var en bevidst selvmordsmission, så fair nok, så lykkedes han jo med det. Men det jeg hører ham sige er, at han vil ud og overleve. Og det gør han jo så ikke (spoiler, sorry). Han burde have forberedt sig bedre. Lært noget om svampe og jagt og at fouragere. Taget et intensivt spejderkursus, måske. Eller læst nogle bøger. Han er cirka lige så dårligt forberedt som den unge mand i denne her dokumentar, som jeg så i går og skiftevis lo og tog mig til hovedet over. Ungdommen nu om stunder, mand.

Nå. Men Agnes kom hjem med en skoleopgave der gik ud på at finde en blodrød storkenæb, eller alternativt tegne en. Og det resulterede i at vi gik lidt over gevind, fandt 10+ forskellige storkenæb og startede et herbarium. Her er nogle af vores favorit titler om emnet. De er alle smukke, informative, brugbare og vildt hyggelige.

Men mor skal jo ikke snydes. Og Politikens forlag er på banen med hele to vildt (haha, fik I den) smukke bøger om at samle og spise. Vi er mere ovre i coffetablebook genren, de er for tunge til at slæbe med ud. Men som forberedelse hjemmefra er de ret gode. Og meget indbydende og flotte at se på – man får virkelig lyst til at lave pesto af alt sin skvalderkål (men hvem har brug for 30 liter pesto?). Der er billeder og beskrivelser af mange forskellige planter du kan finde i den danske natur, og der er opskrifter og tips og tricks. Jeg synes måske godt de kunne gå lidt mere all in, der er flere af opskrifterne der stadig kræver at du har et fungerende supermarked i nærheden, med lad nu det ligge. De er inspirerende og hvis man falder for emnet, kan man jo selv sammensætte de vilde menuer.

De taler heldigvis også ind i min overbevisning om, at der ikke findes ukrudt. Det er et socialt konstrueret begreb, som nogle pensionister med for god tid og for meget kontroltrang har opfundet, for at terrorisere alle med egen grund. Det de kalder ukrudt langs med min hæk, kalder jeg kamille, løgkarse og smalbladet vejbred. Og de er gode planter, både for dig og for sommerfuglene der gerne vil lægge æg, og insekterne der gerne vil suge nektar. Og ja, jeg har naturligvis tilmeldt min have på giftfri have! Nu venter jeg bare på et site der hedder græsslåningsfrihave.dk for så tilmelder jeg mig også det.

Jeg har ingen blankvåbentilladelse, jeg kan ikke løbe, jeg kan heller ikke opfinde en kur – men når zombierne banker på, kan jeg tilberede et måltid af ting der ikke er på dåse eller indpakket i plastik. Og det tror jeg nok, folk vil værdsætte. Her er fx weekendens høst fra sommerhustur i Sverige. Årets første kantareller, en punktstokket indigo rørhat, vild timian og lidt porse (så kan du også få en snaps til at dulme nerverne. Det tror jeg NOK bliver populært under apokalypsen!)

Udgivet i Anmeldelser, Hverdagsliv | Tagget , , , | 5 kommentarer

Hver dag starter det forfra, af Line Kjeldsen Jensen

Udgivet den 11. maj 2017 af thejulesrules

Hvis der er noget folk kan bruge til noget, så er det nogen at spejle sig i. Det kan vi godt lide. Jeg har ofte talt med folk om min blog, fx., og så kan de godt lide at jeg ikke er ret perfekt og at da jeg havde små børn, lagde jeg ikke skjul på skyggesiden af det cirkus. (Lige for tiden gider du ikke høre fra mig om den slags, for alt er så uhyggeligt perfekt og nemt og lyserødt med glimmer på og børnene er så store og nemme, at det vil pisse de fleste normale mennesker af. Det kan vi tage i et andet indlæg. Bare du husker, at jeg stadig er offentlig ansat, lille og tyk, så du ved, træerne vokser jo ikke ind i himlen, trods alt.)

Og så siger de folk er perfekte på de sociale medier. Nå, men der vil jeg svare – så følger du de forkerte mennesker, og det skal du holde op med, hvis det ikke gør dig glad. Det er muligt du synes Remees undertøjsmodelkæreste er pæn og at hendes baby er nuttet – og så er jeg enig med dig – men det er måske ikke det man skal kigge på, hvis man ikke selv føler sig helt på niveau, og hvis det betyder noget for en at være på niveau.

I stedet kunne du følge Line, som tegner sin hverdag som mor til en teen og to ret små børn. To blebørn, du. Det er barsk socialrealisme! Line har tegnet og fotograferet til instagram i noget tid, og det er der nu kommet en meget smuk og dejlig bog ud af. Den hedder Hver dag starter det forfra (også en meget relaterbar titel!) og kan fx erhverves her.

Det er en slags tegnet fortælling, en graphic novel som de siger i Jylland, og det er også en slags dagbog fra barselsland. Line er ærlig og rå, men også varm og fuld af glimt i øjet. Der er enormt mange genkendelige scener og følelser, som de fleste med små børn vil have oplevet på egen krop, også selv om deres mand ikke er rockstjerne og væk i flere uger ad gangen. De mange stregtegninger er fulde af humor og selverkendelse – det er ikke kun mandens skyld, det hele. Ind i mellem kommer der fotografier af scener fra et hverdagsliv.

Alt i alt er det enormt underholdende og meget smukt sat op. En lækker bog, god til dig selv, men også så flot at den er god til gaver til alle med små børn.

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , , | Skriv en kommentar