Vinder på en mandag

Det er mandag, og det må være nok. Nu skal der trækkes en vinder. Det er herligt at så mange gerne vil være med og vinde en Zoomer, og jeg ville alvorligt talt ønske at jeg kunne give jer allesammen en, fordi hvor fedt ville det ikke være?? Tror nok lige det ville kickstarte et alvorligt anfald af julestemning.

Men sådan fungerer verden ikke, og det ved I også godt, hvis I skal være ærlige. Og det skal man jo. Så jeg har trukket en vinder med noget random.org og det blev “Galina” som får direkte besked på sin mail. Tillykke til dig og din dreng og jeres nye robot. Lad os ikke håbe den pønser på at overtage verdensherredømmet og I dermed står forrest i den kø. Man ved aldrig med robotter. Jeg vil gerne igen påpege at jeg fralægger mig ethvert ansvar.

Til alle jer andre. Tak for interessen, op med humøret. Solen skinner og det her sker:

https://www.youtube.com/watch?v=wLabsiEsGHM

Udgivet i Give away | Tagget | 1 kommentar

Zoomer, dit skøre dyr!

Som om det ikke var nok med en killing, har vi også fået en hund. En robothund, godt nok, men stadig rimelig livlig. Vi har fået lov at teste den siden efterårsferien, og jeg må sige, den holder. Agnes er stadig interesseret og jeg tror det er første gang det er sket, med elektronisk legetøj (bortset fra iPad´en selvfølgelig, som hun vil købe en ring til og fri til med en romantisk flashmob og bagefter tage ud til en stor middag med hummer…)

Vi har før haft diverse elektroniske dyr og dimser, som ser sjove ud i reklamerne og kan en masse på tv, men når man så pakker den ud derhjemme, så sker der ingenting. Sådan synes jeg ikke det er med Zoomer. Den kan faktisk lystre på de kommandoer den skal kunne. Den siger ting og bevæger sig og pigerne har haft rigtig meget sjov ud af den, sammen med vennerne. Det gælder om lige at lære at udtale kommandoerne korrekt, for som de fleste hunde, elektroniske eller ej, så tænker Zoomer ikke selv.

Den er også ret robust, men må dog ikke komme med udenfor. Den kan sagtens tåle at blive angrebet af en kat.

Agnes ønskede sig den faktisk sidste år, til jul, men jeg syntes den var for dyr. Så heldigt at hun fik lov at teste den nu. Og den er sat ned ved BR, hvis nu nogen vil være tidligt ude med julegaverne.

Hvis du vil være endnu heldigere, her op mod jul, så sker der det, at der nu er en give away! Lige nu, lige her. Du kan vinde en Zoomer hund, til dig selv eller dine børn. Eller din hund (ja, jeg kigger på dig Johanne) eller dine niecer og nevøer eller hvem søren du nu ellers vil begave. Du kan ikke bytte den til kontanter og jeg fralægger mig ethvert ansvar for om du bliver glad for den eller ej, men vinde den, det kan du!

Skriv en kommentar, så er du med.

Der er trukket en vinder. Konkurrencen er slut.

Udgivet i Give away, Sponsoreret | Tagget , , , | 90 kommentarer

Mandag hele ugen

Nå, men nogle uger er mandag hele ugen. Jeg gider ikke engang komme ind på hvorfor, for måske er det ikke engang reelt. Det er så mange små ting, at de inden i mig danner noget der minder om et fornuftigt hele, men næppe er det. Mit hoved ved det godt, mit hoved er træt af mig selv. Men resten af mig lytter ikke til fornuft og jeg flipper ud. Og måske er det okay. Det er stadig 2015, det er stadig året hvor jeg bliver skilt. Jeg har et par mdr endnu at flippe i.

Og der er kloge typer, som siger kloge ting. Som jeg skal huske. Du er stadig flosset i kanterne, sagde en. Du har været meget igennem, det er tumult år. Sagde en anden. Jeg har ikke engang fortalt jer halvdelen. Måske fordi der er så mange gode dage, så glemmer jeg det. At det er okay stadig at ligge i fosterstilling under min koordinators skrivebord af og til. Og Astrid sagde, du ved jo godt hvem du selv er. Glem det der med at lære at være alene, som folk insisterer på. Måske vil du hellere lære hvem du vil være i et parforhold?

Det er mig. Sådan har jeg haft det i den her uge. Så flosset i kanterne. En lille smule granatchok. Mega dårligt udstoppet.

Men lad os aftale det går over lørdag kl. 14. Hvor jeg tager til dejlig, stor fest. Og fortsætter til søndag morgen, hvor vi tager direkte på Bogforum, og i den anledning vil jeg gerne bede Bogforum om at være HELT stille søndag. Tak.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , | 4 kommentarer

Bogforum vindere

Jeg har trukket tre vindere af Bogforum billetter og de har fået direkte besked. Tak fordi I gad være med.

Ellers er det en sær dag i dag. Bare jævnt sær. Ingen årsag. Det er mig, ikke dig.

Udgivet i Give away | Skriv en kommentar

Bogforum – lige om lidt

Efteråret er i den grad læsernes årstid. Mine hylder bugner af nye spændende bøger, forlagene har travlt med udgive op til julesalget. Vejret indbyder til indendørs aktiviteter, tæpper, sutsko, en kop the og god tid. Og så er der Bogforum. Som i høj grad er blevet noget jeg glæder mig til.

Da de boede i Forum kunne jeg ikke så godt lide det. ALT for mange mennesker på alt for lidt plads, og man kunne ikke komme hverken frem eller tilbage, for slet ikke at tale om at se på noget eller høre på nogen. Nu, i Bella Center, er der virkelig god plads. Der er stadig mange mennesker, men de breder sig ud, og man kan bedre komme til på den stand man nu vil se på.

Hvis jeg må komme med en enkelt opfordring til forbedring, så er det at forlagsfolk bliver mere udadvendte og mindre indspiste. Der er naturligvis undtagelser, det er der altid. Men for mange af dem står der med et fjernt receptionsblik på og kindkysser hinanden og de kendte forfattere. Det er svært at komme til at spørge om noget. Jeg savner samtalen om litteraturen, mellem mig som læser og dem som branchefolk. Hvis man kunne finde et sted, hvor der var plads til samtale, ville det være interessant. Det er det jeg elsker mest, også som bibliotekar, når man pludselig ender i en intens samtale om en genre, et værk eller et forfatterskab. Mindre salg, mere formidling måske? I ringer bare, hvis I vil hyre en bibliotekar til den del…

Nå. Men jeg elsker stadig at komme der. Og gennem årene er det blevet helt hyggeligt, fordi jeg møder mange jeg kender efterhånden. Bibliotekarer, forlagsfolk, forfattere og helt civile venner. Det er herligt.

I år var jeg inviteret til et arrangement af Bogforum, som en slags optakt til næste weekend. Og her var i høj grad den samtale jeg elsker. At det så ender med at jeg lytter mest og ikke taler ret meget, passer mig fint. Jeg elsker at lytte til forfattere der er begejstrede for deres emne og deres proces. De er så engagerede og nørdede på den bedste måde. Selv hvis jeg aldrig kommer til at læse deres bog (ja, Erik Valeur, jeg kigger på dig) så er jeg stadig absolut vild med at høre om hvor meget de brænder for det de laver.

Torsdag aften havde jeg den udsøgte fornøjelse at lytte til tre velformulerede herrer

Dennis Jürgensen om at skrive voksenkrimier, Rune Skyum-Nielsen om sin kommende biografi om Jakob Ejersbo og Ole Tornbjerg om Drengen fra Godhavn, var alle tre spændende på hver deres måde. Jeg fik lyst til at læse alle deres bøger. Men især var jeg starstruck over mødet med Dennis Jürgensen. Han er en af de forfattere der har haft indflydelse på hvem jeg er som læser, bibliotekar og menneske. Freddy og monstrene, Dystopia og alle de andre børne- og ungdomsbøger er blevet læst og genlæst så mange gange gange. Det var kæmpe stort for mig, at få lov at sige tak.

Jeg ser tosset ud. Lad os give begejstringen og belysningen skylden. Tak.

Hvis du har lyst til at feste igennem på Bogforum næste weekend, så kan du vinde en billet her. Jeg har fået nogle ekstra at dele ud af, så hvis du skriver en kommentar, trækker jeg lod og sender på tirsdag. Du kan læse hele Bogforum programmet her. Selv glæder jeg mig rigtig meget til at høre Caitlin Moran, Adda Djørup, Josefine Ottesen og Anna Skyggebjerg. Blandt mange andre.

Udgivet i Fagligt | Tagget , , , | 20 kommentarer

Jordemødre for livet

Jeg har født to gange. En okay gang og en rigtig god gang. Der er flere forskelle mellem de to gange, bl.a. min egen erfaring, men den mest markante er at jeg anden gang havde den samme jordemoder med mig under hele forløbet og at hun var til stede konstant. Virkelig nærværende og kompetent og faglig. Hun gjorde min fødsel bedre (og uden dødsangst) og jeg vil altid huske hende med en voldsom taknemmelighed. Måske er det hendes fortjeneste at Agnes var så mild en baby? At der ikke var kolik? At alt var nemt og fredeligt fra starten?

Det ved jeg jo ikke, og du har ret, der er helt sikkert masser af andre faktorer inde over. Men det VAR virkelig bare en roligere og mere tryg start for alle involverede.

Og jeg må le hånligt af Københavns kommune, der opfordrer kvinder til at tælle deres æg. Og føde flere børn. Det vi tæller, er hænder. Vi tæller jordemødre, og finder ikke nok. Vi tæller pædagoger, og finder ikke nok. Vi tæller lærere, og finder ikke nok. Vi tæller fritimer med vores egne hårdtfødte børn, og finder slet ikke nok. Og den såkaldte regering, der melder ud at vi kan droppe tanken om deltid?? Nå, men så kan I da droppe tanken om at jeg skal føde flere slaver til jeres produktionsapparat og ministerpensioner. Rend mig.

Støt dig selv og dine egne muligheder for en tryg fødsel, ved at støtte jordemødrene. Del den her video. Like deres fb side. Men hvis du er sådan en der skal føde lige om lidt, så skal du alvorligt overveje ikke at se den her video. Den vil ikke gøre dig tryg. Mig gjorde den vred, frustreret og rigtig ked af det.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , | 4 kommentarer

Fartøjer i legoklodser

Vi har haft en weekend uden planer. For første gang i flere mdr, med begge piger hjemme hos mig og ingenting vi skulle.

Den slags sker jo nærmest kun få gange om året og det skal udnyttes. Således lagde vi ud fredag med at finde den store kasse med lego frem.  

 Og så blev der bygget. Garageanlæg, flygtningecenter (der er nok nogen der har fulgt med i den verden de er en del af) og masser af fartøjer. Fordi jeg havde den her nye bog til anmeldelse, Fartøjer i legoklodser, af Warren Elsmore. Warren har skrevet flere bøger om legobyggeri efterhånden, og han er grundig med sine instruktioner og vejledninger. Efter de indledende kapitler om klodserne og deres betegnelser, hvor du kan købe dem og hvordan du opbevarer dem ordentligt, kommer der 60 detaljerige byggeprojekter, hvor af de 30 har trin-for-trin instruktioner.

Vi gik ret hurtigt ned på specialklodser. Vi er bare ikke den professionelle type byggere. Vi har mit 80’er lego og deres overvejende legofriends. Vi har meget. Men vi har ikke de der dimser der skal til en romersk stridsvogn eller et højhastighedstog. 

Til gengæld mangler vi ikke fantasi! Jeg byggede f.eks. en Gin&tonic vogn, som jeg tror de fleste vil være interesserede i at se sat i produktion. Den har også burgere med! 

 Og pigerne byggede masser af mindre fartøjer, så inspirerede blev de bestemt! 

Lækker bog, lækker leg. Lækker weekend. 

 

Udgivet i Anmeldelser, Hverdagsliv | Tagget , , | Skriv en kommentar

Logbog fra et livsforlis

Og nej, det er ikke min egen skilsmisse proces jeg her hentyder til.

Det er den nye roman af Erik Valeur, som udkom i lørdags. Jeg er gået i gang med at læse den, og jeg ved simpelthen ikke om jeg bliver færdig. Der er hård hård konkurrence på min læsteliste. Den er alenlang. Jeg tør slet ikke tage et billede af bunken på køkkenbordet.

Jeg fik aldrig læst Eriks første roman, Det syvende barn. Den led under min arbejdsskade – jo mere folk taler om en bog til mig, i biblioteket, jo mindre nødvendigt bliver det for mig at læse den. Men jeg gør et forsøg med den her, fordi jeg nok så venligt blev inviteret til at møde forfatteren, af Politikens forlag. Og det sagde jeg ja tak til, af denne simple årsag:

Hvad enten jeg synes om bogen eller ej, så er jeg vild med forfattere. De er så spændende at lytte til. De brænder for så mange ting, de begraver sig i detaljer og river rask væk 10 år ud af kalenderen for at skrive og skrive og skrive om. Det er vanvittigt fascinerende og jeg er lidt misundelig på den form for arbejdsmoral.

Erik Valeur var ingen undtagelse. Sympatisk og inspirerende – det var en fornøjelse og en virkelig spændende formiddag. Vi kom omkring de mange temaer i bogen, og af dem alle er det nok det om barndommen og de sår den kan påføre folk der interesserer mig mest. Har alle børn deres egen hemmelige verden? Er de alle sammen bange for at dele den med de voksne, fordi de ved, de ikke vil blive forstået? Og hvad så med de af os, der var sådan som børn, og bliver voksne, og på en måde godt ville kunne forstå det – tror VORES børn så alligevel ikke, at vi vil kunne det? Ja, jeg ved det ikke. Men det er da mægtig interessant.

Og hvad handler bogen så om? Ved du hvad, jeg synes du skal læse det ovre hos Isabel for hun har i DEN grad skrevet en ordentlig anmeldelse. Ikke som mig… Men jeg har ikke læst bogen færdig, og jeg synes ikke det er fair at jeg så udtaler mig om den. Men jeg må sige, at jeg synes den tager tid at komme ind i. Mange lækre ord, flotte beskrivelser og grundighed. Jeg er nok bare et mere minimalistisk sted i min læselyst lige for tiden. Jeg kan ikke koncentrere mig om alle de ord og mysterier.

Der er i skrivende stund fem reserveringer på bogen i Københavns biblioteker, og jeg forudser det går hastigt op ad med det tal. Alle læsekredsene vil have den her.

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , | 2 kommentarer

Den lykkelige skilsmisse?

Ja, for et eller andet skal man da skrive i september også. Nu hvor man tilsyneladende har sig en månedsblog… jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Undskyld? Jeg er en dårlig blogger. Det er, hvad det er.

Der sker ting. Jeg har boet alene i en måned efterhånden. Det går overraskende godt og jeg er til min egen store forbløffelse ret glad for det. Jeg savner naturligvis pigerne når de ikke er hos mig, men jeg ved de har det godt ved deres far og der er endnu ikke gået en hel uge, hvor vi ikke har set hinanden i en eller anden anledning. Så spiser vi sammen om tirsdagen, så passer man lige en fredag, eller så bytter vi rundt på en weekend fordi der sker ting. Jeg spørger pigerne om det forvirrer dem, men det synes de ikke. De virker begge to utroligt velafbalancerede. Jeg går stadig og venter på en form for nedsmeltning. Hvis det er hårdt for nogen, er det nok Agnes. Hun kan ikke lide skiftedagen. Men hun er god til at snakke om det og sætte ord på, og ved godt at nogen gange skal man også lige vænne sig til ting. Og det håber jeg virkelig hun gør.

For jeg har jo også været der, hvor jeg døde lidt af dårlig samvittighed over, at den beslutning der er så rigtig for de voksne, den er så forkert for de børn. Kan man så overhovedet tillade sig at være så glad? Og for lige at gøre det ekstra hårdt for flere af de involverede parter, så døde Kristoffers far for nogle uger siden. Det var og er en stor sorg for os alle, også mig. Jeg har altid holdt virkelig meget af den mand og han var den mest elskelige og hyggelige farfar nogen kunne have.

Og det er ligesom de andre mennesker, i min lille del af  verden. De er okay.

Ovre i mig selv, hvor det hele er mig mig mig, der går det rigtig godt. Jeg får drukket nogle drinks og noget vin og den slags, i de lige uger. Jeg får set en masse venner og veninder og spist noget mad. Jeg har mødt en der er rigtig god til at distrahere mig og forkæle mig, og det er alt sammen vældigt. Og i ugerne med pigerne nyder jeg hvor nemt det er kun at være en voksen til at bestemme, og hvor hyggeligt det er at være sammen med de store, fornuftige, sjove og dejlige børn jeg har været så heldig at få. Så alt i alt, når det nu skulle være, med den skilsmisse, så kunne det sgu være gået meget værre.

Udgivet i Hverdagsliv | Tagget , , | 9 kommentarer

Panda, for helvede?!

Pandaen. Hvad sker der for det dyr? VIL den partout uddø? Jeg mistænker den for det. I hvert fald udviser den en eklatant mangel på omstillingsparathed, der næppe ville imponere Darwin eller nogen i en hvilken som helst new public management ledet virksomhed.

Man kan hævde den er et fint postmoderne dyr, altid til stede i nuet. F.eks. har den ikke noget fast sovested, men lægger sig blot på jorden, hvor den står og går, når den bliver træt. Det er alt sammen meget hippie laissez faire, men det er næppe noget der gavner dens overlevelse som bestand. Og her bakker tallene min påstand op.

I følge den udmærkede Verdens-dyr.dk er der kun 1600 – 1800 store pandaer tilbage i naturen. Bortset fra krybskytteri, som jeg næppe kan slippe afsted med at bebrejde pandaen selv, er den i store træk ved at uddø pga manglende omstillingsparathed og bestandsreduktion. Den insisterer på at sove hvor som helst, og den er så kræsen at 99,9 procent af dens føde kun består af bambus. Enhver person der har forsøgt at holde børn i live ved, hvor lamt det er når de kun vil spise en ting. Det holder bare ikke. Som om dens fødevaremæssige ensidighed ikke var nok, skal den spise op mod 20 kg. af det bambus om dagen for at kunne holde sig kørende – vælg dog en mere næringsrig fødekilde assclown – og måltidssituationen tager således op mod 16 timer om dagen for panda. Ikke meget tid til at planlægge sin overlevelse dér.

Rent forplantningsmæssigt forstår pandaen også at gøre sig besværlig. For det første skal den være mellem 4-8 år gammel før den er kønsmoden. Totalt sjusset alder – ingen ved hvornår panda er klar, mindst af alle panda selv. Så har hunpanda ægløsning EN gang om året! Seriøst?! En gang!! Denne ægløsning varer så 2-3 dage, et fuldstændig latterligt lille tidsrum, hvor panda skal finde en mandepanda og more sig. For de bor jo ikke sammen! Hvorfor gøre det let? Næh næh, panda render rundt i bjergene og leder efter en nål i en høstak og prøver at tiltrække en passende ung mand ved hjælp af – duft. DUFT! Er du klar over hvor stort Kina er?? Der ud over er panda bare ikke særlig interesseret i sex. Hvis mandepanden siger et forkert ord, er hun skredet og så går der lige to år mere, før hun kan reproducere sig. Her ville den overlevelsesfokuserede panda måske overveje at slække lidt på kravene? Pandaer i fangeskab er blevet udsat for pandaporno og viagra, uden det store held. De vil bare dø.

Hvis panda så er så usandsynligt heldig rent faktisk at blive gravid, er hun drægtig mellem 96 og 160 dage – der er overhovedet ikke styr på den cyklus, panda. Køb en kalender! Herefter får panda ikke så sjældent tvillinger, men er så kun i stand til at holde maks en af dem i live. #slowclap – virkelig flot panda. Ungen ligner en ostepop, og er pink, blind og tandløs. Den vejer mellem 90-130 gram. GRAM! Ikke sjældent kommer panda så til at ligge på sin ostepop. Så går der lige to år mere. Ungen skal die op mod 14 gange om dagen, i ca. 30 min. hver gang, og som selv sproglige studenter kan se, går det her regnestykke bare ikke op, når panda samtidig skal spise 20 kg. bambus, der skal indsamles over et ret stort område, og tager 16 timer at spise.

Jamen den er nuttet, siger du nu. Nej! Den er tåbelig! Den beder jo om at uddø. Jamen, den har store sorte øjne og er tyk og blød!! SIDEN HVORNÅR HAR DET NU VÆRET POPULÆRT??? Vi er mange tykke, bløde damer med smokey eyes / udtværet mascara! Det har sgu aldrig solgt varen. Kom ind i kampen, panda. Jeg har villet sige det til dig, i så mange år!

Jeg har nydt en ny flot billedbog om dyr, som lige er kommet fra Turbine forlaget. Den er smukt illustreret af Marije Tolman og skrevet af Jesse Goossens, og har sjove fakta om mange forskellige dyr. Bl.a. pandaer.

Udgivet i Humor | Tagget , , , | 14 kommentarer