Dem og deres snestorm! Hrmpf!
Jeg syr mine egne blomster. Fandt opskriften på pinterest og det er så nemt. Søg på fabric flowers, så er der flere slags.
Den blå blomst har Klara selv syet, så nemt er det!
Kjolen er en vintage fra 50’erne købt over eBay. Klara brugte den også og nu har vi fundet den i kælderen. Den er så fin.
Okay, så jeg ved godt at DIT barn sikkert også er noget ganske særligt. Mmm, jeg kan godt høre dig sige det. Men du er nok lidt naiv, for jeg tror ikke du fuldt ud har forstået hvor helt særlig speciel MIT barn er?
Se, Agnes har lavet et kamera. Og hun er kun lige fyldt fem! Og det kan også tage billeder! Det er lidt ligesom et. Polaroid kamera, ikke?
Der hører flere billeder til, men her er det eftersigende onkel Johan og moster Mette, der bærer på baby Eva.
Ja, okay, så jeg troede måske også det var en dame med en kat, men hvad ved bønder også om fotokunsten? Baby – kat, tomato – tomato!
Jeg har sagt det før og er ikke bange for at sige det igen – den pige er et geni.
En af de første netbutikker jeg brugte var Filabel. Jeg får stadig deres fristende nyhedsbreve og tænker hver gang jeg modtager det, at det er skægt at butikken er næsten lige så gammel som mit barn. De har alle de gode mærker, har altid været nemme og stabile at handle med og der er tit fede ting på udsalg. Senest har Agnes fået den her t-shirt fra Mala, et rigtig lækkert mærke, synes jeg. Det er supergod kvalitet – hun har også arvet en del fra Klara, i det mærke.
Den gør hende lidt vel frisk at se på, ikke? Hun er frisk. Meget. Også selv om hun er inde i en fase, hvor hun har det meget dårligt hele tiden. Ondt i maven, ondt i fødderne, ondt i bitte bitte små sår, og i navlen. Får hun for lidt opmærksomhed? Eller er det den der fase, hvor børn bare ikke vil blive store? Klara havde den også, det sidste år i børnehaven. Hun holdt fast i mig hver morgen og hendes grund var at hun “bare vil ha mig”.
Nå, men da Klara var lille købte jeg virkelig meget lækkert, dansk børnetøj over nettet. Også Mala. Og Katvig, ej sikke lej, molo, danefæ og alle de der lækre danske mærker, der stormede frem i starten af 00´erne, sammen med friværdien og opsvinget. Nu er jeg på barn nr. 2 og selv om hun jo arver en masse, så spiller krisen måske også ind? Shopper vi mindre? Det er der jo nogen der siger, og jeg ved jeg gør.
Men det er faktisk derfor jeg stadig er glad for at shoppe på nettet. Det er det eneste sted jeg kan finde ting der er sat så meget ned. Nettet og så Holstebro, er de eneste to steder jeg har været, hvor ting er sat ned med op til 80 procent.
Jeg har altid elsket at shoppe børnetøj på nettet. Eller, i hvert fald siden Klara blev til og vi boede på 4. sal og alt hvad jeg kunne få andre til at slæbe op ad trapperne var en succesoplevelse.
For noget tid siden opdagede jeg at man også kan shoppe Magasins børnetøj på nettet. Det ville jeg ønske jeg kunne have gjort dengang på 4. sal. Især dengang hvor jeg tog metroen derind og købte et puslebord, dagen før sundhedsplejersken kom anden gang. Den første gang hun kom var hun ikke specielt imponeret af vores puslearrangement ude på køkkenbordet. Det synes jeg ellers var et hyggeligt sted, men nej, afsted til Magasin med mig, i metro, og slæbe giga puslebordsæske hjem.
Lige nu har de børnetøj på udsalg og jeg er voldsomt fristet af sådan en Bakito cardigan. Desværre er mine børn for store til de størrelser der er. Men Agnes havde sådan en lille grå en, som baby, og den var så lækker til hende.
Jeg er faktisk ikke helt klart over, om de sælger møbler over deres netbutik nu, men sådan en lille fin en her til 75 kr? Ærgerligt at jeg ikke selv kan passe den. Man kan ikke få for mange grå cardigans. Og jeg har jo kun … 7.
Jeg kom lige til at tænke på, at det vist var her i marts, at jeg så har blogget i 10 år… Ja, det må man nok sige. Det var i går!
Den 8.3.03. skrev jeg mit første indlæg. Meget anderledes i stilen, meget mere dagbogsagtigt og privat var det dengang. Jeg vidste jo ikke, I var der. Måske var I der faktisk ikke, dengang. Nogen af jer var. Kristina. Sanne. Dorte. Og Sara. Og Lone. Og flere af de der damer der læste dagbøger på Netdoktors Babyklub. Nu om dage kan jeg bedre lide at skrive i den her dialogagtige form, fordi jeg ved nogen er der, og det er sjovt at skrive på den måde, som om vi står og taler sammen og kender hinanden. Og jeg tror også, at mange føler de kender mig. Og der er en del kommentatorer som jeg efterhånden også synes jeg kender, men jeg bliver altid glad for at lære jer bedre at kende.
10 år. Det er alligevel en rum tid. Og det betyder jo så også, at mit første barn, Klara, bliver 10 år om ganske få mdr. Det er ret mærkeligt. Hun er så stor, og moden på mange områder og barnlig på andre. Der er meget man skal vænne sig til, som mor. Pubertetstegn.
Den her blog kan alt.
Den har været mit frirum og min kreative ventil i 10 år. Den er en meget stor del af mit liv, af min identitet faktisk. Jeg præsenterer i visse sammenhænge mig selv som Blogger. Jeg kan lide den måde den bare er min på. Jeg bestemmer selv alting. Jeg kan ødelægge den, jeg kan opbygge den, jeg kan skrive lige hvad der passer mig og selv om jeg er glad for jer og kommentarerne og de fine læsertal, så tror jeg på mig selv, når jeg siger at jeg ville skrive lige meget hvad. For det har jeg jo altid gjort.
Bloggen har givet mig det. Frirum, ventil, kreativitet, eftertanke, omtanke, luft, gode råd, refleksion. Og den har givet mig venner. Gode, rigtige venner, som kender og forstår mig. Som jeg er sammen med hver eneste dag, i min virtuelle verden og ganske ofte i den fysiske verden også. Det havde jeg aldrig regnet med, men jeg er så taknemmelig for det. Det kan være svært at finde de andre nørder fra skolebiblioteket ellers. Vi gemmer os ret tit.
Og den har givet mig vinterstøvler. Og rullegardiner. Og rigtig mange gode bøger! Fra her og her og her og her og her og her. Og lækkerhedsprodukter. Og børnetøj. Og legetøj. Og en vildt god mascara. Og wallstickers. Og sutsko. Det var sjovt – kan I huske det? At I fik lov til at komme med forslag til design og de rent faktisk brugte nogen af dem. Og papir, engang. Og plakater, fra Pia og fra Sara. Og sikkert mange andre lækre ting, som jeg ikke kan komme på lige nu. Det havde jeg virkelig heller aldrig forestillet mig, at det ville blive interessant, og jeg kan stadig huske den første gang det skete helt af sig selv. Jeg havde skrevet om et armbånd jeg havde set i en netbutik, og lagt et billede op, og så pludselig skrev damen fra butikken (den findes ikke mere) til mig, fordi hun havde fået så meget trafik herovre fra og det var hun bare så glad for, at hun gerne ville sende mig armbåndet. Okay. Tænkte jeg. Wauw. Og siden er den slags jo blevet meget populært, og jeg kan egentlig godt forstå det. Jeg køber også selv mange ting, som jeg har fået personligt anbefalet af folk jeg kender og deler smag med, og har tillid til. Så jeg kan godt forstå at den slags markedsføring virker. Men jeg regner nu ikke med at komme til at leve af det 🙂 Jeg synes bare det er sjovt at få ting, og jeg sparer nogle penge. Win win, i min verden.
Nå. Men tak til dig, fordi du læser dette og er med til at give mig gode ting. Og tillykke til os! Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Hurra. Huuuuuurraaaaaaaa!
Agnes, det heldige asen, har fået lov til at teste Dolls Walls, som er noget nyt legetøj der er kommet på markedet.
Jeg faldt første gang over det på facebook et eller andet sted – efterhånden er det jo der man får alle sine nyheder? Og det slog mig, at de her Dolls Walls var en vildt god ide og rigtig skægge, og så huskede jeg hvordan jeg selv byggede barbiehuse i hele mine forældres entre, med bøger som vægge og skotøjsæsker som himmelsenge (det kræver bare fire nogen lunde lige lange bambuspinde og så lidt pænt papir om æsken).
Så jeg skrev til de venlige opfindere, og tilbød mit uskyldige barns kompetencer som testleger. Der var positiv respons, og i går kom pakken så. Og i dag blev der leget igennem. De her vægge er lavet af meget kraftigt pap, og så kan man samle dem som man selv synes, med de lyserøde plastik dimser der følger med. Og det hele kan pakkes i en fin lille kuffert der er nem at tage med rundt, så man kan bygge sit hus hvor som helst. Det er lidt de samme kvaliteter som ved Lego. Man kan bygge op og bygge om i en uendelighed.
Agnes var meget begejstret, og der gik ikke mange minutter før storesøster gav efter for legetrangen og også var med. De brugte hele eftermiddagen på det. Jeg lyttede med ude fra køkkenet, og sneg mig ind og tog et billede nu og da, og det var en fryd at høre dem bruge deres fantasi og skabe rollelege når de er bedst, med hvad de nu kunne finde og bruge som møbler og tilbehør i deres nye hus. Der dukkede ting op, som jeg ikke engang vidste de stadig havde, derinde på værelset.
Det eneste svagt negative jeg kan finde på at sige om Dolls Walls er, at det er meget lyserødt. Men det har Agnes bestemt ikke noget problem med. Jeg tænker mere, at det kan afholde drenge fra at lege med husbyggeriet og det er da lidt en skam. Men der bliver eftersigende løbende udviklet på produktet, så det kan være fremtiden bringer en unisex model?
Jeg har tre krimier liggende, som du kan vinde NU. Men der er den bizarre regel, at du skal kunne modtage/hente dem i Vanløse. Jeg har simpelthen ikke penge til at sende den slags bunker rundt med post danmark, du!
Det drejer sig om disse tre:
De er alle tre helt forfærdeligt uhyggelige, med gravide kvinder der bliver myrdet og mødre der uretmæssigt holdes fra deres børn og unge mennesker, der kommer galt afsted. Det er nervepirrende, grumt og næsten for meget for mig. Jeg tror, jeg er ved at være færdig med krimibølgen. Men du kan gå din påskeferie i møde med tre virkelig velskrevne og kuldegysfremkaldende bøger. Bare skriv en kommentar, og vær i stand til at hente dem i Vanløse. Eller måske Gilleleje.
Nina Sahl er sluppet rigtig godt fra sin debut, Den sidste dag med uskyld. Selv hvis du ikke vinder den her, så lån den på biblo eller køb den – den er vildt spændende. Nina er fra Ballerup, så hun er jo næsten min nabo og hun har selv doneret en bog til den her give away. Tak for det!
Annika von Holdt´s Pantomime er næsten for meget for mig. Mødre der bliver snydt og anklaget for ting og frarøvet deres børn – det er jo ikke til at holde ud! Og hvordan skal det dog ende??? Springflod er skrevet af makkerparret Börlind, som også står bag tv-serien om Martin Beck og er god, svensk krimi når det er bedst.
Jeg har den læææængste læseliste for tiden. Det har været en rig bogvinter og jeg er slet ikke igennem halvdelen af det jeg gerne vil, for jeg har også haft travlt på job og været træt når jeg kom hjem.
Her er lidt af det jeg gerne vil igennem. Flere af dem er jeg startet på, og så kom livet i vejen og så kom der flere oven i bunken. 
Nederst er der en ordentlig mursten som er tre bøger i en, om stjernebarnet Lucinda. Den handler om en almindelig pige på 12 år, som møder sin skytsengel. Og så tager de ellers på eventyr, ud i universet og til tidligere liv og Atlantis og alt muligt. Det er en ungdomsbog, men jeg tror den vil være spændende for alle der kan lide eventyr, og som interesserer sig for mystiske ting som stjernebørn og andre verdener. Jeg vil stadig gerne læse den, men den virker som en bog der kræver en ferie, så man kan give sig selv lov til at forsvinde lidt.
Oven på den er der to romaner som jeg bare ved er gode. Ta´selv, er en dannelsesroman om en ung kvindes søgen efter en plads i voksenlivet og den slags er altid interessant. Lidt at spejle sig i. Og min veninde Cristine har læst den, og siger den er vildt god. Og så er der den nyeste af Fey Weldon. Jeg er ikke sådan en, der læser alt hvad hun kommer med, men jeg har læst nogen af dem og altid moret mig. Hun er ret spids, og det kan jeg godt lide. En passende hævn foregår i 1899, og det er jo også et årstal jeg kan lide. Det er med Lord´er og Lady´er, gamle navne og nye penge, hævn og falitter og passende partier. Det er en bog jeg glæder mig til at læse!
Og det gør jeg også med Odins Labyrint. Jeg har læst de første 100 sider, og blev så afbrudt i for lang tid, så nu leder jeg efter en mulighed for at starte forfra. Den virker rigtig spændende. Og så kan jeg godt lide, hvordan forfatteren brugte de sociale medier til at blive kendt endnu før han var færdig med bogen. Så forlagene stod i kø for at udgive den. Fuldstændig ligesom med Justin Bieber og youtube. Fuldstændig.
De tre næste er ungdomsromaner. Men voksne må også godt læse dem. Jacob Weinreichs Drømmeværelset har jeg efterhånden fået anbefalet af så mange teenagepiger oppe på arbejde, at jeg er nødt til at læse den. Ina Bruhn´s Anna for altid er jeg nødt til at læse, for jeg elsker Ina Bruhns ungdomsbøger og hendes lige ud af posen sprog. Læs også hendes Min Fucking Familie. Den er god. Fuck dig, Johannes er jeg også startet på for længe siden, lige da jeg fik den. Jeg mødte forfatteren inde til Gyldendals fejring af årets børneudgivelser og kunne virkelig godt lide hende.
Mette Korsgaards festskrift for halvgamle krager lyder bare sjovt. Og lidt trist, men mest sjovt. Jeg HAR faktisk oplevet børn der spørger efter at arve mine ting når jeg dør, og jeg er snart sidst i 30´erne, så jeg kan sikkert godt genkende ting i den, selv om jeg ikke har passeret de 40.
At høre hjertet slå, er en smuk og mystisk historie om uforgængelig kærlighed, og de hemmeligheder vi alle sammen gemmer på. Kender man i virkeligheden nogen fuldstændig til bunds? Det er den bog jeg læser mens jeg rører i sovsen og når jeg spiser alene, pt. Den er rigtig dejlig.
Og så er der Eighty days, Gul, af Vina Jackson. Erotisk litteratur, som jeg også er startet på og som er bedre skrevet end hvad vi sidst læste af den slags. Du ved, Grey dér. Jeg er nået til side 63 og mine kinder er allerede lidt varme.
Øverst ligger Familien Tides hemmeligheder, som handler om en familie med mange hemmeligheder. Der er noget dramatisk og stormomsust over den og den har fået rigtig gode anmeldelser i udlandet, så den glæder jeg mig også til.
Nårh ja, og så er der tre krimier, som jeg gerne vil forære væk i en samlet bunke. Mere om dem i næste indlæg.
Så fik jeg endelig pakket den gamle MacBook ud af skuffen og sat op med ledninger og det hele. Er altså ikke ofte det sker, efter at jeg har fået iPad. Men når jeg skal skrive længere ting, eller rode med tekniske detaljer, eller trække lod mellem 45+ kommentarer, så er MacBooken bedst. Den har faktisk et helt vildt lækkert tastatur synes jeg. Det er en fornøjelse at skrive på det.
Ja, og så kunne jeg jo tage mig sammen og trække lod om de to bøger, Emma, af Jane Austen. Der var mange der fortjente dem, men alle kan jo ikke vinde, sådan er livet desværre. Jeg er glad for, at I gad være med.
De to heldige vindere, som vil modtage en bog hver fra Lindhardt og Ringhof blev:
Favoritbritt og Løvinden!
Tillykke med det. Jeg sender jer straks en mail og udbeder mig adresser, som jeg kan maile videre til den søde forlagsdame.
Jer der ikke vandt – stay tuned. Jeg har flere bøger jeg gerne vil af med!
I sidste uge sagde jeg til nogen, jeg har glemt hvem, at Klara ikke har været syg siden hun fik fjernet mandler for et eller to år siden. Det har jeg også glemt. Hvornår. Det går skidegodt her. Og nu ER hun så syg, naturligvis. Man må aldrig aldrig aldrig føre sig frem med den slags.
Ligesom du heller aldrig må skrive på internettet at dit barn sover igennem.
Hun har feber der er høj nok til, at hun bliver liggende i sengen og bortset fra at jeg ret ofte bliver bedt om at skære frugt i mundrette stykker, så er det en loppetjans at passe hende.
I mens læser jeg i tre bøger. En morsom en om at acceptere at man er en halvgammel krage, en smuk roman om uforgængelig kærlighed og en interessant en om sociale medier og den slags. Og så har jeg dårlig samvittighed over ikke at have udtrukket Emma vindere, men der er så mange kommentarer at jeg ikke kan overskue dem på Tlf og jeg gider ikke tænde for computeren. Så der har vi det. Dovenskab. Jeg tager mig sammen. Lige om lidt.
